|
Solvis
i test
Solvis' solvarmeanlæg
har været mål for en række tests og analyser,
udført af forskellige videnskabelige institutioner og forbrugerorganisationer.
Test'ene der
omtales herunder er:
SERC: Test af
10 forskellige solvarmebeholdere (1996)
ITW: Test af fire tyske optimerede beholdere (1998)
Stiftung Warentest: Test af 11 solvarme-kombianlæg (2003)
SERC-test
af ydelse/dækningsgrad for 10 solvarmebeholdere
Det svenske
solenergicenter SERC i Dalarna udførte i 1996 en sammenlignende
test af 10 forskellige solvarmebeholdere. Beholderne blev hver forbundet
med 10 m2 solfanger og sat i drift en tilfældig periode. Fra
hvert anlæg blev der tappet samme mængde varmt vand
ved samme temperatur hver dag; et elvarmelegeme leverede evt. nødvendig
tilskudsenergi, og ved periodens udløb blev sol-dækningen
på det aftappede vand opgjort - dvs. hvor meget af det varme
vand, der var lavet ved hjælp af solens energi.
Den dårligste
beholder (som er bygget efter et princip, der ikke anvendes herhjemme,
med gennemstrømnings-opvarmning af brugsvandet i en spiral)
klarede kun at dække ca. 1/3 af forbruget ved hjælp
af solenergi, de fleste anlæg lå i området op
til 2/3, men Solvis-beholderen (SolvisIntegral 950 liter) nåede
en solvarme-dækningsgrad på over 92%. Se testen:
Klik på billedet tv.
ITW-test
af temperaturlagdeling
SERC-testen
medtager så at sige "revl og krat" inden for solvarmebeholdere.
I modsætning hertil har nedenstående test, udført
på Universitetet i Stuttgart (ITW) i 1998 fokus på en
række beholdere, der med specielle designs forsøger
at optimere lagdelingen og dermed beholderens funktion. Testen
viser hvad der sker med temperaturen i beholdernes forskellige lag,
når der tappes varmt vand.
Testen, her
omtalt i et klip fra Solvis' produktkatalog (klik på tegningen
tv. for at hente den), viser de forskellige beholderes egenskaber
mht.
- at levere
varmt vand ved en fast temperatur, lige til beholderen er tom
- at give en
hurtig og markant temperatursænkning i beholderens bund
Testkurverne
viser et for Solvis opmuntrende sæt kurver, nemlig at beholderens
bundtemperatur falder til et lavt niveau, kort efter at tapning
er påbegyndt, og at det er muligt at opretholde en fast varmtvandstemperatur
længere end med nogen af de øvrige beholdere. Det varme
vand bevæger sig altså så at sige som en "prop",
opad i beholderen, næsten som om det varme vand havde befundet
sig i en separat beholder, og det afkølede i en anden.
Netop disse
to parametre er bestemmende for et solvarmeanlægs ydelse:
Hvor meget varme kan der tappes, indtil beholderen er "tom",
dvs. det resterende vand så opblandet, at temperaturen er
for lav til at kunne bruges til noget, og, hvor hurtigt fører
varmeforbrug til afkøling i bunden af beholderen, hvor solvarmen
skal aflevere sin effekt - jo koldere, jo bedre ydelse.
Stiftung
Warentest: Test af 11 solvarme-kombianlæg
Den tyske forbrugerorganisation
Stiftung Warentest offentliggjorde i april 2003 en test af 11 solvarmeanlæg
til kombineret brugsvands- og rumopvarmning. To af anlæggene,
bl.a. Solvis', fik prædikatet "Sehr Gut", 8 blev
bedømt som "Gut" og 1 som "Befriedigend"
(=OK). Solvis har lavet et uddrag af teksten, som kan ses her
(pdf-fil, på tysk, ca. 1 MB).
I testen måles
SolvisMax Gas at have en virkningsgrad på 106%! Det havde
jeg lidt svært ved at forstå, indtil en læser
sendte flg. forklaring:
"Grunden
til at kedlerne angives at have højre virkningsgrad end 100%,
er at virkningsgraden udregnes efter en norm der benytter nedre
brændværdi. Nedre brændværdi er, som du
sikkert ved (ingen kommentarer..., Niels' anm.!) den = effektive
brændværdi, eller brændværdien uden fordampningsvarmen
fra summen af vandindholdet i brændslet og den fremkommende
vandmængde ved forbrænding af brintindholdet i brændslet.
Når
man så har en kondenserende kedel der udnytter denne fordampnings-varme,
har man pga. normberegningsmetoden en virkningsgrad på >100%.
Det er
altså kun på grund af normbregningsmetoden at det kan
lade sig gøre."
Tak for hjælpen!
SERC:
Simulering af varmtvandsstation
Solvis' beholdere
producerer varmt brugsvand i en ekstern enhed, bestående af
en pumpe, en trevejsventil og en pladevarmeveksler, tilsammen kaldet
en varmtvandsstation. Varmtvandsstationen styres af SolvisControl,
solvarmebeholdernes indbyggede styring, så varmtvandstemperaturen
holdes konstant og beholdervandet afkøles fuldstændigt,
før det returneres til beholderens bund. Se principtegning
og forklaring her
- på svensk.
Denne "strategi"
understøtter hele lagdelingskonceptet i så høj
grad, at den resulterer i et merudbytte fra solvarmeanlægget
i forhold til andre metoder til varmtvandsproduktion.
Solenergicentret
SERC ved Högskolan i Dalarna, Sverige har forsket i, hvordan
en "ideel" varmtvandsstation kunne udformes og i analysen
inddraget to allerede eksisterende stationer fra Solvis og fra firmaet
Sonnenkraft. Ved hjælp af computersimulation er merudbyttet
for de forskellige, planlagte og eksisterende varmtvandsstationer
bestemt. Solvis' enhed kommer ud som den, der giver det største
merudbytte (389 kWh/år).
Se
delresultat (jpg-fil 76 kB)
Se hele
rapporten (pdf-fil 486 kB)
|
