Solvarme eller solceller  
Hovedside - BygSelv - Tilskud - Nyheder - Kontakt - Suncatcher - Solvis Solvis - Tests

S o l v i s:     h  o v e d s i d e     p r o d u k t e r     p r i s e r     p r i n c i p p e r     t e s t s


 

 

 

SERC:
Sammenlignende test af 10 solvarmeanlægsprincipper -
klik for større billede
(pdf-fil 200 kB)

 

ITW-test

ITW:
Sammenligning af 4 højtydende beholdere
(jpg-fil, 238 kB)

 


 

 

 

 

Ydelse for 11 solvarme-kombinlæg

Stiftung Warentest, april 2003: Test af 11 kombianlæg. Figuren viser karaktergivning for ydelse.
Klik for større udgave.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Solvis i test

Solvis' solvarmeanlæg har været mål for en række tests og analyser, udført af forskellige videnskabelige institutioner og forbrugerorganisationer.

Test'ene der omtales herunder er:

SERC: Test af 10 forskellige solvarmebeholdere (1996)
ITW: Test af fire tyske optimerede beholdere (1998)
Stiftung Warentest: Test af 11 solvarme-kombianlæg (2003)

SERC-test af ydelse/dækningsgrad for 10 solvarmebeholdere

Det svenske solenergicenter SERC i Dalarna udførte i 1996 en sammenlignende test af 10 forskellige solvarmebeholdere. Beholderne blev hver forbundet med 10 m2 solfanger og sat i drift en tilfældig periode. Fra hvert anlæg blev der tappet samme mængde varmt vand ved samme temperatur hver dag; et elvarmelegeme leverede evt. nødvendig tilskudsenergi, og ved periodens udløb blev sol-dækningen på det aftappede vand opgjort - dvs. hvor meget af det varme vand, der var lavet ved hjælp af solens energi.

Den dårligste beholder (som er bygget efter et princip, der ikke anvendes herhjemme, med gennemstrømnings-opvarmning af brugsvandet i en spiral) klarede kun at dække ca. 1/3 af forbruget ved hjælp af solenergi, de fleste anlæg lå i området op til 2/3, men Solvis-beholderen (SolvisIntegral 950 liter) nåede en solvarme-dækningsgrad på over 92%. Se testen: Klik på billedet tv.

ITW-test af temperaturlagdeling

SERC-testen medtager så at sige "revl og krat" inden for solvarmebeholdere. I modsætning hertil har nedenstående test, udført på Universitetet i Stuttgart (ITW) i 1998 fokus på en række beholdere, der med specielle designs forsøger at optimere lagdelingen og dermed beholderens funktion. Testen viser hvad der sker med temperaturen i beholdernes forskellige lag, når der tappes varmt vand.

Testen, her omtalt i et klip fra Solvis' produktkatalog (klik på tegningen tv. for at hente den), viser de forskellige beholderes egenskaber mht.

  • at levere varmt vand ved en fast temperatur, lige til beholderen er tom
  • at give en hurtig og markant temperatursænkning i beholderens bund

Testkurverne viser et for Solvis opmuntrende sæt kurver, nemlig at beholderens bundtemperatur falder til et lavt niveau, kort efter at tapning er påbegyndt, og at det er muligt at opretholde en fast varmtvandstemperatur længere end med nogen af de øvrige beholdere. Det varme vand bevæger sig altså så at sige som en "prop", opad i beholderen, næsten som om det varme vand havde befundet sig i en separat beholder, og det afkølede i en anden.

Netop disse to parametre er bestemmende for et solvarmeanlægs ydelse: Hvor meget varme kan der tappes, indtil beholderen er "tom", dvs. det resterende vand så opblandet, at temperaturen er for lav til at kunne bruges til noget, og, hvor hurtigt fører varmeforbrug til afkøling i bunden af beholderen, hvor solvarmen skal aflevere sin effekt - jo koldere, jo bedre ydelse.

Stiftung Warentest: Test af 11 solvarme-kombianlæg

Den tyske forbrugerorganisation Stiftung Warentest offentliggjorde i april 2003 en test af 11 solvarmeanlæg til kombineret brugsvands- og rumopvarmning. To af anlæggene, bl.a. Solvis', fik prædikatet "Sehr Gut", 8 blev bedømt som "Gut" og 1 som "Befriedigend" (=OK). Solvis har lavet et uddrag af teksten, som kan ses her (pdf-fil, på tysk, ca. 1 MB).

I testen måles SolvisMax Gas at have en virkningsgrad på 106%! Det havde jeg lidt svært ved at forstå, indtil en læser sendte flg. forklaring:

"Grunden til at kedlerne angives at have højre virkningsgrad end 100%, er at virkningsgraden udregnes efter en norm der benytter nedre brændværdi. Nedre brændværdi er, som du sikkert ved (ingen kommentarer..., Niels' anm.!) den = effektive brændværdi, eller brændværdien uden fordampningsvarmen fra summen af vandindholdet i brændslet og den fremkommende vandmængde ved forbrænding af brintindholdet i brændslet.
Når man så har en kondenserende kedel der udnytter denne fordampnings-varme, har man pga. normberegningsmetoden en virkningsgrad på >100%.
Det er altså kun på grund af normbregningsmetoden at det kan lade sig gøre."

Tak for hjælpen!

SERC: Simulering af varmtvandsstation

Solvis' beholdere producerer varmt brugsvand i en ekstern enhed, bestående af en pumpe, en trevejsventil og en pladevarmeveksler, tilsammen kaldet en varmtvandsstation. Varmtvandsstationen styres af SolvisControl, solvarmebeholdernes indbyggede styring, så varmtvandstemperaturen holdes konstant og beholdervandet afkøles fuldstændigt, før det returneres til beholderens bund. Se principtegning og forklaring her - på svensk.

Denne "strategi" understøtter hele lagdelingskonceptet i så høj grad, at den resulterer i et merudbytte fra solvarmeanlægget i forhold til andre metoder til varmtvandsproduktion.

Solenergicentret SERC ved Högskolan i Dalarna, Sverige har forsket i, hvordan en "ideel" varmtvandsstation kunne udformes og i analysen inddraget to allerede eksisterende stationer fra Solvis og fra firmaet Sonnenkraft. Ved hjælp af computersimulation er merudbyttet for de forskellige, planlagte og eksisterende varmtvandsstationer bestemt. Solvis' enhed kommer ud som den, der giver det største merudbytte (389 kWh/år).
Se delresultat (jpg-fil 76 kB)
Se hele rapporten (pdf-fil 486 kB)

 
Varmt vand fra solen - Gunløgsgade 43 - 2300 København S - 32 57 84 03/29 72 70 52 - post@vvfs.dk