|
Forbilledlige
solvarmeanlæg - Solkit
For nogle år
siden vakte det opsigt, at et lille schweizisk solvarmeanlæg
(Solkit) med ret gennemsnitlige solfangere viste sig i stand til
at opnå væsentligt højere dækningsgrader
end traditionelle danske anlæg.
Forklaringen
på den bedre ydelse var den schweiziske beholders gode temperaturlagdeling:
Dens evne til at undgå sammenblanding af det varme vand i
toppen med det kolde vand i bunden. De gode egenskaber blev opnået
ved en speciel udformning af beholderen, og ved at bruge det dengang
nye low flow-princip, dvs. en langsommere væskegennemstrømning
af beholder og solfangere.
En anden forklaring
på den høje ydelse er formentlig, at man med Solkit
for første gang samlede hele solvarmeanlægget i ét
byggeelement. Herved sikres et optimalt samspil mellem de enkelte
anlægskomponenter.
Forbilledlige
solvarmeanlæg - Solvis
Det tyske firma
Solvis er gået et skridt videre og lader integrationen omfatte
det samlede varmeanlæg. Hos Solvis styres f.eks. både
varmeanlæggets fremløbstemperatur og mange andre parametre
af solvarmestyringen, som altså er gået hen og blevet
en komplet varmeanlægsstyring. Og et olie- eller gasfyr kan
leveres indbygget i solvarmebeholderen. Dette betyder, at hele varmeanlægget
arbejder sammen om at skabe den størst mulige solvarmeydelse
- og dermed den størst mulige brændselsbesparelse.
Temperaturlagdelingen
Den gode lagdeling
i Solvis' solvarmebeholdere skyldes brugen af low flow-princippet
sammen med det specielle indløbsrør, der er opfundet
og patenteret af Solvis.
Indløbsrøret
er et plastrør, forsynet med en række udgange, hver
monteret med en let gummiklap. Så længe det indstrømmende
vand i røret er varmere end det beholdervand, der omgiver
røret, søger vandet opad gennem røret. Først
når det kommer til et sted, hvor det omgivende vand har samme
massefylde (=temperatur), vil det kunne åbne den rigtige klap
og introduceres altså egentlig først her i beholderen.
Billederne tv.
nederst illustrerer rørets udformning og, ved hjælp
af tilsat farve i det indstrømmende vand, hvordan vandet
lægger sig i ét plan, frem for at blande sig med vandet
for oven og for neden.
Ikke kun solvarmen,
men også det (mere eller mindre afkølede) returvand
fra varmeanlægget indføres i beholderen gennem et sådant
indløbsrør. Det betyder, at heller ikke sammenkobling
med centralvarmekredsen ødelægger lagdelingen.
Optimeret
solenergiproduktion med low-flow-drift
Indløbsrøret
virker bl.a., fordi varmeoverførslen sker i et tempo, hvor
naturkræfterne kan "nå at følge med".
Væsken når altså at blive helt afkølet
i den kolde beholder, før den sendes op i solfangerne påny.
Low flow-princippet har imidlertid også en anden virkning:
Der laves varmt vand på et brugbart temperaturniveau lige
fra solen står op, og denne varme sendes direkte op i beholderens
top, hvorfra energien til vandopvarmningen tages, således
at solenergien så hurtigt som muligt kan erstatte den varmekilde,
man ellers ville skulle tænde for. Dette er bl.a. forklaringen
på den gode dækningsgrad, Solvis-anlægget opnår
i SERC-testen.
Lagerbeholder
med centralvarmevand, ikke brugsvand
En beholder,
der er fuld af brugsvand har nogle begrænsninger af forskellig
art:
- Det er svært
at udnytte dens lagerkapacitet til rumvarme, uden at ødelægge
anlæggets ydelse
- Beholderen
kommer med tiden til at indeholde en del slam
- Frisk vandværksvand
indeholder ilt, der øger korrosionen i beholderen
- Der kan i
uheldige tilfælde være risiko for forurening af brugsvandet
med legionella.
Specielt den
sidste grund, og den deraf følgende meget restriktive tyske
lovgivning overfor store brugsvandsbeholdere har ført til
udviklingen af beholdere, hvor varmen ikke lagres i brugsvand, men
i varmeanlæggets "døde" vand.
Solvis' beholdere er således fyldt med varmeanlægsvand,
ikke brugsvand. Dette løser samtidig de øvrige problemer,
jeg har nævnt ovenfor: Der er ikke noget iltrigt vand, der
skal lagres i en beholder; beholdervandets kvalitet betyder ikke
noget for brugsvandets, og sidst, men ikke mindst: Indbindingen
i husets øvrige varmeanlæg sker fuldstændigt
uproblematisk, da beholderen allerede udgør en del af varmekredsen.
Legionellafri
varmtvandsproduktion
Derfor må
det varme vand laves i en ekstern enhed, men selvfølgelig
ved brug af energien, der er gemt i lagertanken. Enheden er en speciel
gennemstrømnings-vandvarmer, som altså producerer det
varme vand, sekunder før det tappes. Herved sikres at det
varme vand altid er lige så rent og bakteriefrit som det kolde
vand.
|
