|
|
Linksene herunder
fører blot længere ned på siden:
|
|
Introduktion
Buffer-solvarmeanlæg
type midi:
500 l HUCH PSX-buffer, ca. 9 m² Batec-solfanger, varmt-vandsstation
og lagdelt solvarme-indfødning. Anlægget er monteret
med MEIBES-solvarmestation og varmeanlægsstation.
Foto:
Til venstre ses gaskedel (hvid kasse øverst), og herunder
solvarmeveksler og solvarmestation/pumpeblok m. trykekspansions-beholder.
Til højre for bufferen ses øverst varmekredsstation
med pumpe og motorshunt, nederst varmtvandsstation.
Bemærk,
at det er VVFS' egen, og ikke den her viste MEIBES-varmekredsstation,
der indgår i midi- og maxi-sættene.
Hareskovby
v./København, august 2005.
|
|
Denne side er
en introduktion til en ny type varmeanlæg med solvarme, som
jeg har arbejdet med siden 2004, introducerede til salg i 2005-06
og nu (sept. 07) kan præsentere i en forbedret udgave.
Anlægstypen
er bygget op omkring følgende hovedkomponenter:
- et antal
solfangere
- en buffertank/akkumuleringsbeholder
- en varmtvandsstation
("gennemstrømnings-vandvarmer")
- en varmeanlægsstyring
med indbygget "vejrkompenseringsanlæg"
Tankegangen
bag anlægget kendes fra bl.a. Solvis
og Samsø, og går ud på - til forskel fra
de almindeligt kendte kombianlæg
- at kunne oplagre solvarmen til brug på et senere tidspunkt
for herigennem at opnå en større solvarme-dækningsgrad.
Som sidegevinst fås et lager, hvor også energien fra
andre energikilder kan oplagres, til gavn for disses driftsøkonomi.
Et andet aspekt
af anlægget er, ved hjælp af effektive varmevekslere
at kunne forøge effektiviteten og udbyttet af solvarme-anlægget.
En vigtig ting er desuden, at en raffineret styring muliggør
brug af en billig lagerbeholder, fordi de "komplicerede
processer" foregår og styres udenfor beholderen. Herved
får anlægget det bedst mulige pris/ydelsesforhold.
Målet
med den nye type anlæg er altså at opnå
- en øget
solvarme-dækning af husets totale varmebehov og
- et bedre
samspil med andre, miljøvenlige opvarmningsformer som f.eks.
pillefyr, varmepumpe, brændeovn med gris...
- på
den mest økonomiske måde!
Da meget af
anlægget allerede er beskrevet andre steder på vvfs.dk,
bedes du bære over med de gentagelser, der vi være.
Siden jeg introducerede
anlægget i 2005 er der sket en løbende udvikling med
både software og hardware. Version 3 fra september 2007 bygger
på de erfaringer, der er opnået via nogle af de mange
anlæg, der er solgt siden 2005 samt på de nye idéer,
jeg har fået siden...
Evt. uddybende
kommentarer til de enkelte temaer er sat i kursiv, mens den almindelige,
faktuelle info står med normal skrift.
|
|
Bufferen
|
|
Buffertanken
er en stor beholder, fuld af varmeanlægsvand. Her tilføres
- og opbevares - varmeenergien fra solvarmen og - om ønsket
- fra fastbrændselsfyr, varmepumpe eller andre varmekilder.
Og herfra tages varmen ud til husets varmeanlæg (radiatorer/gulvvarme)
og til den særlige station, der producerer det varme brugsvand.
Alt styres præcist og energibesparende af den elektroniske
varmeanlægsstyring.
Bufferen erstatter
altså den sædvanlige varmtvandsbeholder, og det er et
godt bytte, fordi
- den er billigere
- den kalker
ikke til, selv om den opvarmes til 95°C, og
- den holder
lige så længe som en radiator!
Bufferbeholderen
fra HUCH har ikke nogen avanceret indmad som f.eks. en Solvis- eller
Samsø-beholder. Den er imidlertid udformet, så den
alligevel kan bruges til formålet og også opnå
en god temperaturlagdeling:
- Der er et
tilstrækkeligt antal ind- og udgange i forskellige niveauer
- Ind- og udgangene
er store (1 1/2"/45 mm), hvilket giver en lav flowhastighed
(og dermed lille opblanding = god temperaturlagdeling) ved alm.
effekter og væskestrømme
- Ind- og udgangene
er forsynet med prelplader, som medvirker til at nedsætte
omrøring i beholderen
- Øverste
ind-/udgang er forsynet med en indre "snabel", så
der dannes adgang til beholderens allerøverste del
Fordelene ved
at bruge en standardbuffer uden "indmad" er åbenbare,
både mht. holdbarhed og økonomi.
Læs evt.
mere om buffere her.
|
|
Solvarmeanlægget
Buffer
med solvarmeveksler / temperatur-lagdelt indfødnings-modul
mm.
Trevejsventilen
sidder lige over solvarme-veksleren tv., og man kan se de to rør
ind i bufferen (øverst og under midten) hvor solvarmen indføres.
Den
hvide kasse tv. er et gasfyr, der blev opsat samtidig med det nye
solvarmeanlæg.
|
|
Når bufferen
i sig selv er "uintelligent" i forhold til f.eks. Solvis'
buffere, som selv "lægger" varmen ind i det rette
temperaturniveau, så må den nødvendige intelligens
ligge udenfor bufferen, dvs. i styringen og i de udførende
pumper og ventiler. På varme-tilførsels-siden er dette
realiseret sådan:
Solvarmeanlægget
er teknisk set af typen "matched
flow". Det betyder, at solvarmepumpens omdrejningshastighed
tilpasses til det aktuelle behov. Solvarmevæskens varme overføres
til varmeanlægsvandet via en ekstern varmeveksler
- og føres via en trevejsventil
ind i buffertanken på det rigtige niveau:
- Når
der er behov for mere varme øverst i bufferen (hvor vandet
skal have en vis temperatur, for at der kan laves varmt brugsvand),
sænkes hastigheden på den omdrejningsregulerede solvarmepumpe,
så der holdes en konstant temperatur i solfangerens udløb.
Varmen føres ind øverst i bufferen og dækker
hurtigt behovet, så det undgås at suppleringsvarmekilden
må træde til. Det giver solvarmen en bedre dækningsgrad.
- Når
vandet øverst i beholderen er blevet tilstrækkeligt
varmt, skifter trevejsventilen, og solenergien indføres
længere nede i bufferen, ved et lavere temperaturniveau.
Det giver solfangerne (og dermed hele systemet) den højeste
virkningsgrad.
Når der
bruges en ekstern
pladevarmeveksler i stedet for de meget udbredte beholder-spiraler,
er det fordi de eksterne vekslere er mere effektive og dermed forhøjer
solvarmeydelsen. Det skyldes at der "pumpes på begge
sider" - en almindelig spiral eller lign. er afhængig
af den naturlige konvektion i beholderen for at komme af med varmen,
og det er i denne konfiguration ikke særligt effektivt. Konkret
betyder det, at solvarmevæsken sendes koldere retur til fangerne
ved samme udbytte i tanken, hvilket forhøjer solfangernes
effekt. En anden fordel ved brug af pladevekslere er deres meget
mindre væskeindhold; en tredje, at løsningen ikke er
dyrere, på trods af, at den kræver en ekstra pumpe til
sekundærsiden af veksleren.
En pladevarmeveksler
med trevejsventil og pumpe til sekundærsiden føder
varme ind i to niveauer i bufferen og svarer derfor til en buffer
med to spiraler. Løsningen med den eksterne pladeveksler
er imidlertid bedre - og som regel også billigere.
|
|
Varmtvandsstationen
|
|
Det varme vand
laves i en særlig "varmtvandsstation". Varmtvandsstationen
består af en pladevarmeveksler af rustfrit stål med
høj ydelse, en kraftig pumpe og diverse hjælpekomponenter.
Varmtvandsstationen kan siges at være en avanceret udgave
af den gammelkendte gennemstrømnings-vandvarmer.
Der er altså
ikke varmt vand på lager - det laves, sekundet før
man tapper det. Det betyder, at det varme vand altid er helt "friskt"
og legionellafrit. Fordi energien til opvarmningen kommer fra en
stor buffer, kan der tappes store mængder, før beholderen
er tom.
Denne løsning
er (når bufferen ikke medregnes) billigere end en separat
varmtvands-beholder, men forøger solvarmeanlæggets
ydelse - se undersøgelse
fra det svenske solenergiinstitut SERC.
Læs mere
om varmtvandsstationen her.
|
|
Styringen
UVR1611
VVFS'
Varmekredsstation med motorshunt
|
|
Varmt vand fra
solens solvarme-bufferanlægs solvarme-del, med omdrejnings-reguleret
pumpe og lagdelings-trevejsventil, og varmtvands-stationen med pumpe
og ultrahurtig føler kan styres af styringen UVR64
med "kun" 4 udgange - som i anlægseksemplet
mini (pdf-fil 170 kB). Grunden til, at det ikke går
med den mindre UVR61-3 er, at dén kun råder over én
omdrejningsreguleret udgang. Hverken varmtvands-delen eller den
lagdelte solvarme-indfødning kan realiseres uden omdrejningsregulerings-funktion
på den tilknyttede udgang.
Styring af motorshunt
ud fra ude- og indetemperatur mv. kan dog kun realiseres ved brug
af en styring med et større antal ind- og udgange. I anlægseksemplerne,
kaldet midi og maxi (se dem også
i pdf'en der henvises til allerøverst på siden) har
jeg brugt styringen UVR1611,
ligeledes fra firmaet Technische
Alternative (jeg kalder dem også TA, for nemheds skyld).
Det skyldes, at styringen både råder over det nødvendige
antal ind- og udgange og indstillingsmuligheder, og at fabrikken
har evnet at gøre det forståeligt, hvordan disse anvendes,
i den fyldige brugsvejledning
(NB! pdf-fil ca 2 MB!), der pt. er under oversættelse til
dansk.
I systemerne
midi og maxi styres varmefordelingen
i huset af UVR1611s såkaldte vejrkompenseringsanlæg
- efter ude- og indetemperatur mv. Styringen beregner den på
ethvert tidspunkt nødvendige fremløbstemperatur og
indstiller denne trinløst med den motorstyrede shuntventil.
Når der sker ændringer i familiens liv i forhold til
det indstillede program, er det nok med et drej på en knap
i husets primære opholdsrum for at forlænge dagens opvarmningstid,
stille systemet på standby osv. Denne varmestyring kan som
standard foretages individuelt for to separate varmekredse, f.eks.
én radiator- og én gulvvarmekreds.
Anlægget
leveres som regel med en færdigprogrammeret styring, tilpasset
det enkelte varmeanlæg. Der er dog behov for at brugeren foretager
sine individuelle indstillinger som tidsrum for dag-/natdrift, varmtvandstemperatur
osv., så det er nødvendigt, at brugeren sætter
sig lidt ind i styringens funktion.
|
|
Lagdeling
|
|
Ud over inputtet
fra solvarme og fyr er der også en anden ting, der har betydning
for bufferens lagdeling, nemlig hvordan varmeanlægs-returen
indføres i bufferen. I Solvis' beholder føres også
denne ind gennem ét af de specielle indløbsrør,
der automatisk anbringer vandet i den rigtige højde.
Det er en rigtigt
god løsning, hvis eneste svaghed er at den ikke forsøger
at kontrollere returløbets temperatur. Hvis denne, af den
ene eller anden grund er for høj, så opstår der
jo, heller ikke i en Solvis'-beholder noget koldt bundvand (undtagen
når der bruges varmt vand), dvs. at solvarmeanlægget
kører med begrænset effekt.
Denne problemstilling
er i Varmt vand fra solens anlæg løst ved at bruge
returtemperaturen som en styringsparameter. Forudsætningen
for at dette fungerer optimalt er naturligvis, at husets varmesystem
er dimensioneret til at give en god afkøling. Løsningen
vil dog give forbedret ydelse med alle varmeanlæg.
Problemet med
for høj returtemperatur kan f.eks. opstå, når
varmeanlægget om morgenen kører for fuld skrue for
at nå op på den indstillede dagtemperatur. Radiatorerne
fyldes med centralvarmevand, som ikke kan nå at afgive sin
varme, inden det igen forlader radiatoren. Her vil styringen mærke,
at returtemperaturen stiger til over den indstillede værdi,
og sænke varme-cirkulationspumpens omdrejningshastighed. Hermed
sænkes også flowet i varmekredsen, så vandet får
tid til at blve kølet af, før det løber retur.
Måltemperaturen,
som der styres efter, er indstillelig og ligger i den umiddelbare
"brugergrænseflade". Det betyder, at du selv kan
eksperimentere og finde den lavest muligt temperatur, hvor varmeanlægget
stadig giver en tilfredsstillende ydelse.
|
|
4-vejsshunt/BIV-ventil
ESBE
BIV-ventil
- her vist med klemringskobling i st. f. udv.gevind
Seneste
Midi-maxi-anlægsdiagram, september 2007 (jpg, 150kB)
klik
for større udgaver
|
|
Konceptet er
nu udbygget med en enkel, men hidtil svært realisérbar
idé, som flere sikkert har haft:
"Hvorfor
ikke tage det halvt afkølede radiatorvand og sende ud i gulvene,
så det bliver helt
afkølet?"
Hvis det kunne
lade sig gøre, ville man altså kunne hive mere energi
ud af vandet pr. gennemløb og, på grund af den lavere
temperatur på returen, få en buffer, der har en større
temperaturforskel mellem top og bund og en lavere absolut bundtemperatur.
Den lavere bundtemperatur ville give mulighed for en bedre "køling"
af solfangerne og dermed en højere solfanger-virkningsgrad,
og den større temperaturspredning give en bedre udnyttelse
af bufferen, der så at sige kan indeholde mere brugbar energi.
Det kan lade
sig gøre ved at bruge ESBEs bivalente ventil, kaldet BIV,
der er en shuntventil med 4 tilslutninger: Fremløb, retur
og to indgange for varme. BIV-ventilen styres fuldstændig
som en almindelig shuntventil, der blander en variabel mængde
afkølet returvand i fremløbet fra bufferen for at
opnå den nødvendige fremløbstemperatur.
Det særlige
ved denne ventil er, at dens "indgangsvælger" på
vejen fra "helt koldt" til "helt varmt" passer
en "lunkent"-indgang, som kommer fra enten radiatorkredsens
retur eller et niveau længere nede på bufferen - afhængigt
af hvor meget radiatorkreds-returvand der lige nu er til rådighed.
Det kan selvfølgelig
ikke sikres, at den til rådighed værende mængde
"brugt radiatorvand" passer præcist med den mængde
fremløbsenergi, gulvkredsen skal bruge, men løsningen
vil under alle omstændigheder hjælpe til:
- i alle situationer
hvor gulvvarmen bruger mere energi end radiatorkredsen leverer,
fungerer afkølingen 100%
- hvis gulvvarmen
bruger en del af radiatorvandet, fungerer afkølingen delvis
Ventilens sammenbinding
med varmekredsene kan ses på det seneste anlægsdiagram
midi-maxi 2007 her tv.
Også hvis
man kun har gulvvarme, er det en fordel at bruge en BIV-ventil
i stedet for den almindelige shuntventil, fordi man så kan
udtage varme fra det lavest mulige niveau på bufferen og dermed
gemme varmen i toppen længst muligt.
|
|
Hvilket
fyr?
|
|
Husets hovedvarmekilde
kan være en hvilken som helst. Meget oplagt er et brændefyr
eller en brændeovn med vandtank ("gris"), som kan
deles med solvarmeanlægget om at udnytte bufferbeholderen.
Bufferen muliggør sjældnere, men mere intensiv fyring
(forhøjet komfort) og giver ovnen en renere og mere effektiv
forbrænding.
Automatiske
pillefyr, gasfyr, oliefyr og varmepumper kan tændes af anlæggets
styring, når temperaturen øverst i bufferen falder
til under den øjeblikkelige behovstemperatur.
Også disse
varmekilder har ofte fordel af den længere driftstid, der
kan opnås, når ikke kun husets varmedistributionssystem,
men også en del af bufferen skal fyldes med varme ved hver
fyring.
Hvis fyringsanlægget
har et egentligt eget behov for akkumulering, kan bufferens volumen
forøges med det nødvendige antal liter. I stedet for
en 800-litersbeholder vælges altså f.eks. én
på 1.500 liter, så der er 700 liter til rådighed
til fyret. Det gælder først og fremmest brændefyr,
som enten får en meget dårlig forbrænding eller
sætter centralvarmevandet i kog, hvis der ikke er et stort
akkumuleringsvolumen. Behovet angives ofte til ca. 50 liter pr.
kW afgivet effekt. Jeg vil dog anbefale at solfangerarealet ikke
vælges for lille til bufferen - jeg ville f.eks. være
i tvivl om, hvorvidt varmen fra 9 m² udenfor fyringssæsonen
kan opbevares fornuftigt i en 2.000 liters tank.
|
|
Selvbyg?
|
|
Er du kommet
så langt, så spørger du dig måske, om et
så kompliceret system overhovedet kan bygges af en selvbygger...
Det har jeg
efterhånden mange eksempler på, at det kan, og det mener
jeg bl.a. skyldes, at:
- de mere indviklede
anlægsdele - styring, varmtvandsstation, solvarmeveksler
og buffer/fittingssæt - leveres med detaljerede og illustrerede
vejledninger.
- jeg gør
meget ud af planlægningen af det enkelte anlæg, således
at det, du får, kommer til at svare til det, du har
brug for.
Selvfølgelig
kan du også overlade systemets realisering til en professionel,
hvilket flere og flere af mine kunder faktisk gør. Her er
det efter min erfaring mere vigtigt at få fat i én,
der har interesse for opgaven end f.eks. én, der har
erfaring med solvarmeanlæg! Det skyldes, at det i forbindelse
med sådanne, nyskabende installationer er vigtigt at installatøren
ikke blot gør
"som han plejer", men *som det skal gøres*. Opstår
der tvivl om noget undervejs, så er hjælpen ikke længere
væk end den nærmeste telefon - jeg hjælper gerne
med råd, så du får det bedst mulige resultat ud
af anstrengelserne.
Jeg henviser
gerne til en installatør, jeg samarbejder med i dit område
og er pt. i gang med at udvide mit installatør-kontaktnet
med nye, engagerede folk.
|
|
Økonomi
1: merudbytte
|
|
Som skrevet
indledningsvis er en af idéerne med denne type anlæg,
at de skal være mere højtydende end de mere traditionelle
solvarmeanlæg. De to grunde hertil er
- den optimerede
drift
- systemets
indbyggede varmelager
Optimeret drift
Som omtalt bl.a. her på vvfs.dk giver anlæg med solvarmebeholdere,
der er beregnet for low flow-drift, en højere ydelse pr.
m². Dette sker på trods af, at de teoretisk set i mange
situationer har en lavere ydelse, fordi solfanger-temperaturen er
højere og solfangernes effektivitet dermed mindre. Denne
nye anlægstype kombinerer fordelene ved high og low flow -
som beskrevet under solvarme-delens funktion - hvilket bør
resultere i en endnu højere ydelse pr. m².
Varmelagring
Et almindeligt solvarme-kombianlæg
har, bortset fra varmtvandsbeholderen, ingen lagringsmulighed for
varmen. Anlæg med buffer har, hvilket (naturligvis
afhængigt af dennes størrelse) bør resultere
i en højere dækningsgrad.
|
|
Økonomi
2: besparelser
|
|
Besparelser
fra solvarme-delen
For almindelige kombi-anlæg anvender man ofte et anslået
udbytte på ca. 400 kWh/år pr. m² solfanger. En
mere præcis angivelse forudsætter detaljerede data om
hus og husstand, forbrugsmønstre mv. De kan puttes ind i
et computerprogram, hvis man har tid og lyst.
(Mere) interessant
finder jeg det, at en svensk spørgeskemaundersøgelse
blandt familier, der har installeret solvarme, viser væsentligt
større besparelser end hvad man normalt antager. Se undersøgelsen
her (pdf-fil,
svensksproget, 650 kB). Det stemmer godt overens med de tilbagemeldinger,
jeg får fra mine kunder, som ofte beretter om besparelser,
der er flere gange højere end hvad man umiddelbart kan regne
sig frem til. Det skyldes den store mængde variable, der er
i spil (éns varmtvandsforbrug, husets og varmeanlæggets
forskelligheder, brugernes vaner...) og det vil jeg ikke lægge
til grund for et anlægskøb - blot pege på at
vores angivelser er forsigtige og sagtens kan blive overgået
i det virkelige liv - og det gør jo ikke noget!
Besparelser
fra varmeanlægsdelen
Hvis man går fra et mere eller mindre ureguleret fyringsanlæg,
f.eks. med fastindstillet fremløbstemperatur (uden "vejrkompensering")
til en avanceret styring som UVR1611, som automatisk regulerer fremløbstemperaturen
efter vejrforholdene, slukker cirkulationspumpen om sommeren osv.,
vil der derudover være en besparelse på det samlede
varmeforbrug, som f.eks. ifølge Dong
vil ligge på mellem 5 og 20% af det totale varmeforbrug.
|
|
Økonomi
3: driftsomkostninger
|
|
Solvarmeanlæggets
almindelige driftsomkostninger omtales på siden her.
Derfor vil jeg her holde mig til det, der er særligt for anlæg
med buffertank.
"Parasitært"
elforbrug
Anlæggets mange pumper, styringsopgaver og ventiler kan virke
overvældende! Og, hvis man har fået den opfattelse,
at alle pumper bruger lige meget strøm, så er perspektivet
da også skræmmende - særlig for et system, der
har til formål at spare på energien. Sådan er
det heldigvis heller ikke! En pumpe bruger jo kun strøm,
når den kører.
Anlæggets
samlede strømforbrug afhænger selvfølgelig af
den specifikke brug og indstillinger, men i normale tilfælde
vil anlæggets samlede elforbrug ikke være større
end et traditionelt centralvarmeanlægs - med oliefyr,
cirkulationspumpe og gulvvarmeshunt, monteret med de nyeste lavenergipumper.
Man kan indvende,
at det da også bare manglede, men husk at systemets evne til
at spare og producere energi altså forudsætter noget
mere pumpning end i et almindeligt varmeanlæg, der blot omsætter
fossil energi! Noget for noget, som det jo hedder nu om dage....
Hvordan kan
det lade sig gøre?
Den første grund er, at mange af de ekstra pumper godt nok
har en essentiel funktion, men at de kører få timer
i døgnet. Solvarmepumperne f.eks. gennemsnitligt ca. 4 timer
pr. dag, og varmtvandspumpen kun de få minutter, der tappes
varmt vand.
Den anden grund
er, at både styringen selv og dens styring af pumperne er
meget energi-effektiv. Styringens eget forbrug er således
kun ca. 2 Watt, og de nævnte pumper vil ofte køre med
nedsat hastighed, tilpasset hvor meget solen skinner/hvor meget
vand der tappes, hvilket direkte kan aflæses på deres
elforbrug.
Her tv. vil
jeg senere anbringe en tabel over de forskellige elforbrugende komponenter,
deres effekt, et anslået gennemsnitligt antal driftstimer
pr. dag og det deraf resulterende totale elforbrug.
Kommentar,
sept. 07: Det var nok lidt for ambitiøst! Jeg er endnu ikke
i stand til at lave den lovede opgørelse. Målinger
på forsøgsanlægget viser at anlæggets solvarme-del,
med styring, 2 motorventiler og 2 pumper i drift bruger 24 Watt,
når der lades solvarme ind i toppen af beholderen. Opgørelsen
hen over sommeren, hvor forsøgsanlægget har kørt,
viser et elforbrug i forhold til solvarmeproduktion på de
forventede 3-5% - mere præcision følger....
|
|
Økonomi
4: Anskaffelsesøkonomi
|
|
Lige som det
er tilfældet med traditionelle solvarmeanlæg "erstatter"
bufferbeholder-anlægget den varmtvandsbeholder, og her desuden
den bufferbeholder, man (måske) ellers alligevel skulle have
haft til sit fastbrændselsfyr.Og
pumper mv. skulle måske alligevel have haft en styring, hvilket
i den viste anlægstype klares af solvarmestyringen.
Derfor bør
anlægsprisen selvfølgelig fratrækkes den udgift,
man ellers ville have haft til varmtvandsbeholder, buffer og styring,
hvis prisen skal indgå i en egentlig rentabilitetsberegning.
Altså
f.eks.således:
Komponentpris +
Evt. installatørhjælp =
Samlet anskaffelsespris
minus besparelser på
almindelig varmtvandsbeholder
og evt. buffer og styring=
Nettopris solvarmeanlæg
|
|
Økonomi
5: Levetid
|
|
Når et
solvarmeanlægs økonomi skal beregnes, indgår
dets levetid som en vigtig parameter. Det har jo betydning hvor
mange år, betalingen så at sige kan fordeles på.
Traditionelle
solvarmeanlægs levetid angives ofte til ca. 20 år, hvilket
er et gennemsnit af varmtvandsbeholderens (den dyreste enkeltkomponent,
der koster 1/3-1/2 af hele anlægsprisen) gennemsnitlige levetid
på ca. 16 år, og resten af anlæggets levetid på
>20 år.
I et anlæg
med buffer og varmtvandsstation er der ingen varmtvands-beholder.
Og der er ikke noget "jern" (emaljeret eller ej), der
er i kontakt med brugsvandet - kun nogle messingfittings og en rustfri
varmeveksler. Det betyder altså, at der ikke længere
er en stor og dyr, rust-udsat komponent, der hiver anlægslevetiden
ned! Tvært imod må varmeanlægsdelen inkl. buffer
under normale forhold forventes at have en levetid på 50 år
eller mere.
Bevægelige
dele som ventiler mv., der dog også økonomisk set udgør
en meget lille del af anlægget, må forventes at have
en kortere levetid.
Samlet set mener
jeg derfor, at levetiden for de væsentlige dele af solvarme-bufferanlægget
vil være væsentligt længere, og investeringen
pr. års levetid derfor mindre, end for et traditionelt solvarmeanlæg.
|
|
|
Tilbage
til Produkt/prisliste Til
sidens top |
| |
|
©
Varmt vand fra solen 2003 - 2010 |
|
