Solvarme eller solceller  
Hovedside - BygSelv - Tilskud - Nyheder - Kontakt - Suncatcher - Solvis Idégrundlag

Idégrundlag

 

Jeg er fascineret af solvarme. At udnytte naturlig, ø-mærket energi til et dejligt varmt bad - og gerne på en enkel og billig måde. Hvad er problemet?


Et ugennemsigtigt marked

• Solvarmeanlæg er dyre*, selv efter statstilskud**
• Komponenter til solvarmeanlæg er svære at få fat i
• Det virker uoverskueligt at bygge noget selv

I Østrig boomer solvarmen. Folk laver studiekredse eller går på et weekend-kursus, bygger sammen et anlæg og går så hjem og gør bygger deres eget. Den større omsætning giver basis for lavere priser, og solvarmen bliver økonomisk rentabel.

*Dyre - ikke i forhold til, hvilken kvalitet produkt, man får, men i forhold til, hvad man kan spare. Og grunden hertil er jo de kunstigt lave energipriser, som ikke indeholder betaling for de miljøskader, man anretter, når man bruger olie, gas, a-kraft osv.
**Det var dengang!


Det vil jeg gøre noget ved

Jeg tror på, at en sådan udvikling også kan komme til Danmark. Jeg vil gerne gøre mit hertil - i første omgang med dette "byggemarked" for solvarme-produkter. Grundlaget for forretningen er at tilbyde

• høj kvalitet - både med hensyn til holdbarhed og ydelse
• udførligt dokumentations- og vejledningsmateriale for selvbyggere
• udstrakt service - tilfredse kunder er den bedste reklame
• lave priser gennem direkte salg til alle uden fordyrende mellemled

Sideløbende arbejder jeg på at starte selvbyggerkurser* rundt omkring i landet, ligesom det skete i Østrig. Dette håber jeg kan ske i samarbejde med solvarme-producenter, lokale miljø- og energikontorer og offentlige myndigheder.

*Kurserne er i fuld gang - her i 2004 regner jeg med at afholde omkring 10-15 kurser, men kun i hovedstadsområdet, da jeg ikke er vild med at rejse så meget...


Vil du være med?

Én af mine idéer er, at det billigste anlæg skal være billigere, en anden, at priserne kan reduceres for dem, der ønsker at gøre mere selv. Måske har du også nogle idéer - til produkter du savner, hvordan man fremmer solvarmen i Danmark eller noget helt tredje?

I så fald beder jeg om din hjælp: Send mig en mail med dit input.
Hvis du vil underrettes, når der sker noget nyt på siden, så skriv dig på min mailliste.

Med venlig hilsen Niels Lyck

 
Varmt vand fra solen - Gunløgsgade 43 - 2300 København S - 32 57 84 03/29 72 70 52 - post@vvfs.dk