Brugerberetninger om solvarme

Når man tænker på at bygge et solvarmeanlæg, er der mange ubesvarede spørgsmål. Hvor stort skal anlægget være, hvor meget kan det give, hvilke produkter skal man vælge, osv. Når man har bygget, søger man måske idéer til at optimere eller udbygge sit anlæg.

Her på siden kan du lade dig inspirere af Varmt vand fra solens brugeres egne anlægseksempler og erfaringer. Jeg "censurerer" ikke i beretninger eller konklusioner, som altså står for anlægsejerens egen regning.

Har du lyst til at fortælle lidt om dit eget anlæg, så send gerne et bidrag. Meget gerne med et billede af dig selv, din familie, dine solfangere, detaljer/principskitse af dit anlæg mv. - det tilføjer nye vinkler til beretningen og letter ofte forståelsen. Jeg offentliggør både underskrevne bidrag og bidrag fra folk, der foretrækker, at jeg udelader deres navn og adresse i beretningen.

Klik på billedet for at læse beretningen - de nyeste er øverst

Kombianlæg med buffer og "intelligent selvcirkulering" hos Jon Jensen, Strøby. 12 m² Batec SB3, Meibes pumpeblok, styring UVR61-3
Marts 2008

I forbindelse med en tilbygning til vores hus, havde jeg bestemt at vores varmeanlæg skulle opdateres. Jeg har altid fyret med skovtræ, alene. Nu skulle den gamle salamanderkedel lade livet.
Jeg indkøbte en CTC v-25-ub kedel til skovtræ med underforbrænding, og koblede den sammen med en 1000 liter akkumuleringstank, og på loftet lige over akk.tanken placerede jeg en 200 liter varmtvandsbeholder, af typen kappebeholder. Totalt vandindhold incl kappe: 260 liter. Samlet akkumulering: 1260 liter.
Den nye tilbygning gav mig en stor 45 graders tagflade, vendt stik syd!

Den nye sydvendte tagflade med solfangere øverst, og solglas over terrassen nederst

VVFS fandt jeg på nettet, da jeg havde bestemt mig for at kombinere med solvarme. Efter de oplysninger jeg gav Niels, fandt han frem til at jeg skulle bruge 4 stk 3m² Batec fangere, som ved hjælp af en Meibes pumpestation, og en Termix varmeveksler skulle overføre solvarmen til centralvarme-systemet. Typen af anlæg er et matched flow anlæg. En pumpe på hver side af veksleren drives af TA UVR61-3. Den driver begge pumper på samme udgang, og bestemmer deres hastighed ud fra solfangernes temperatur (føler1).

Jeg synes det ville se pænere ud med solfangerne integreret, fremfor ovenpå tagstenene, derfor valgte jeg at indbygge dem.
Efter opstilling af spærene, blev der, på det område hvor solfangerne skulle ligge, lagt 22 mm x-finer ud. Derefter lægtede jeg til tegl på begge sider hen til x-fineren. En stor trekantliste i begge sider og toppen, og så underpap sømmet på. Et lag svejst overpap rullet ud i vandrette baner så der ikke er nogen lodrette samlinger på tagpappen. Selve solfangerne sidder i alu-vinkler, en i hvert hjørne af hvert element. Vinklerne blev sat på mål efter en snor, så fangerne kunne lægges op, og skrues sammen en efter en. Det var så let som at klø sig i nakken!!!! (er uddannet tømrer).

Fangerne blev lagt på taget i okt 2007. Uden store forventninger, var jeg svært overrasket over at have fuld varmtvandsbeholder (VVB) 14 dage i den første måned!

Det solvarmede centralvarmevand presses ind midt mellem VVB og akkubeholder. Det gør at selvcirkulationen automatisk afgør hvor vandet skal hen. Hvis det er varmt nok, har pumpen også tryk nok til at drive vandet til VVB.

Skitse over anlæggets opbygning- klik for større udgave

Ved lavere fangertemp. har pumpen ikke kraft nok på til at presse det "lunkne" vand op i VVB, og placerer det derfor i akkutanken.

I styringen har jeg sat ønsket temp på føler 1 til 68 grader. Det gør at pumpen løber fuld fart (trin30) ved 73 grader, og min fart ved 52 grader og lavere. Min. fart er sat til trin 5.
Udkobling sker ved 40 grader. Det giver brugbart vand til gulvvarme og radiatorer hele vejen ned over udfasningen.

billede taget 5/3 2008 kl 14.30: solfangertemperatur 73,3°C

I forbindelse med sommerperioder med konstant sol, og medfølgende risiko for ikke at have kapacitet nok i akkumuleringen, vil jeg lade tiden vise, om jeg får brug for tvangsåbning til gulvvarmen, og beretning om hvad erfaringen siger vil komme til efteråret.

Efter en vinter, hvor anlægget har kørt i langt flere dage end jeg havde forventet, kan jeg kun sige, at jeg glæder mig til sommer!

Jon Jensen

Kombianlæg med variabel solfangerhældning hos Svend Michelsen, Faxe Ladeplads, Fuglsang 1:
6 m² Batec SB3, pumpeblok B, styring UVR64
Marts 2007 (tilføjet siden her februar 08)

Mine solfangerelementer har jeg placeret på carporttaget der vender stik syd.
Stativet er lavet i trykimprægneret 3x3" stolper, konstruktionen er ikke sat fast i taget jeg mener at den er tilstrækkeligt stiv til at stå alene.

Vinklen på solfangeren kan ændres ved hjælp af de 2 vinduesåbnere der er placeret i hver ende, der er placeret en stopklods på forsiden af solfangeren samt et vinkel beslag for at forhindre at solfangeren skrider frem når vinklen hæves. Desuden har jeg en klods jeg sætter ned i mellemrummet mellem solfanger og stativ, derefter trækkes solfangeren tilbage, dette gøres for at undgå det slør der er i vinduesåbnerne.

Rørene har jeg samlet med en stump køleslange til en bil (købt i Biltema) på den måde undgår jeg at der opstår et vrid i rørene når vinklen ændres.

Styringen er en TA UVR64. Udgang 1 styrer solvarme pumpen, udgang 2 styrer pumpen efter veksleren, udgang 3 varmtvands beholderen og udgang 4 gulvvarmen i køkkenet. Udgang er 1 og 2 er hastighedsreguleret. Udgang 3 er prioriteret højere end udgang 4. Jeg har brænde fyr på et vand anlæg, veksleren har jeg sat ind i den eksisterende kreds. For at undgå at fyret skal virke som en radiator har jeg sat en lukkehane ved fyret, desuden er der placeret en lukkehane efter pumpen ved veksleren, eller vil varmen fra fyret ryge for hurtigt retur med dårlig styring af fyret som resultat.

Dette er en kort beskrivelse af mit anlæg, er der yderligere spørgsmål er i velkommen til at kontakte mig på svend.m@get2net.dk.
Svend Michelsen.

@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@

Suncatcher på sommerhus

Vi har et lille sommerhus på Møn, som var udstyret med et simpelt 12V solcelleanlæg da vi købte det. Da miljø og vedvarende energi betyder meget for mig, har jeg siden ændret og udbygget el-anlægget, så der i dag ikke er nogen mærkbar forskel med hensyn til belysning, tv og andet i forhold til hvis der var installeret 220V. Hvis jeg skal bruge 220V til ladning af akkuboremaskiner mv. er der en lille inverter.

Jeg har længe været på udkik efter et solvarme-brugsvandsanlæg og kikkede rundt på flere hjemme-sider, især i Grækenland, lånte bøger og gik på et af Niels Lycks solvarme selvbyggerkurser. Det nemmeste og sikreste viste sig at være at købe et græskbygget Suncatcher anlæg af Varmt Vand fra Solen.

Anlægget er monteret direkte på taget af huset og isolerede pex-rør fører koldt vand til solfangeren og varmt vand ned til skoldningssikring, sikkerhedsventil og videre til vandhaner og bruser. På det laveste sted i rørføringen er der placeret 2 aftapningshaner, så anlægget kan tømmes fuldstændigt for vand om vinteren.

Jeg har ført en lille sensor fra et digitalt termometer ind i termostat-pinden i beholderen, så jeg fra stuen kan følge med i hvor varmt vandet er. Så spilder vi ikke vand på at prøve om vandet er varmt nok til bad eller en opvask.

Uden en lyd og uden tilførsel af elektrisk energi til pumper osv. har anlægget leveret varmt vand indtil jeg tømte beholderen i slutningen af oktober, og det selv om taghældningen er relativt lav. På en almindelig solskinsdag i maj, når temperaturen i varmtvandsbeholderen helt op på 80 grader, så vi er glade for anlægget og skoldningssikringen. Temperaturfaldet over natten er ca. 10-15 grader, afhængigt af vand- og udetemperatur.

Søren Tarp

Kombianlæg med Danlager og Batec hos Simon Jensen, Bagsværd

Solvarmeanlægget - en daglig glæde!

I efteråret 2003 gav min 35 år gamle varmtvandsbeholder op, og begyndte at lægge mere vand på mit kældergulv, end jeg synes var morsomt.
En gammel idé om et solvarmeanlæg til huset blev vækket til live igen, og i min søgning på nettet faldt jeg over VVFS' hjemmeside.
Ideen om selv at bygge anlægget op tiltalte mig. Ikke kun fordi der er penge at spare, men især fordi det giver et godt indblik i hvordan anlægget fungerer, og hvilke komponenter det består af.
Det giver samtidig de bedste forudsætninger for at vedligeholde og løse eventuelle driftsproblemer.
Med en familie på 5 personer inkl. et par teenagere (og deraf følgende vandforbrug) var beslutningen om et solvarmeanlæg til opvarmning af brugsvand let at tage.
Efter deltagelse i Niels Lycks selvbyggerkursus i vinteren 2003 og lidt selvstudie på nettet, var jeg klar til at gå i gang.

Anlægsdiagram for kombianlæg med kappebeholder. For at sikre en bedre varmeoverførsel internt i solfangerne - trods det langsomme væskeflow, som kræves for at kappebeholderen skal virke optimalt - foreslog jeg Simon at seriekoble solfangerne i stedet for at koble dem parallelt. /nl

Anlægsbeskrivelse
Mit anlæg er et såkaldt kombi-anlæg og består af følgende komponenter;
- 2 stk. selvbygger solfangere (2 x 3 m2 )
- 270 l low-flow varmtvandsbeholder (VVB), fabr. Nilan Danlager med el-patron
- Ekspansionsbeholder
- RESOL FlowCon BL pumpemodul med Airstop
- RESOL DeltaSol B Pro styringsmodul, inkl. 4 følere
- Trevejsventil og motorventil
- Solvarmekreds (Cu-rør) mellem fangere og anlæg.
- Gulvvarmekreds (PEX gulvvarmeslanger) til ca. 12 m2 betongulv

Samlet investering har været på ca. kr. 22.000,- inkl. ny VVB der alene kostede ca. kr. 9.500,-.

Anlægskomponenterne er købt hos VVFS, og min oplevelse har været, at det der udelukkende er tale om kvalitetsprodukter og komponenter til fornuftige priser. Desuden vil de kunder, der har haft med Niels Lyck at gøre, kunne bekræfte at han sætter en særlig ære i at yde en helt exceptionel god rådgivning, der både tager afsæt i en meget stor viden om solvarmeteknik, men også afspejler et generelt ønske om at udbrede kendskabet til solvarme som miljøvenlig energikilde, der rækker ud over forretningsmæssige interesser.
Det har jeg haft stor glæde af ved valg af komponenter og ved rådgivning i forbindelse med indkøring af anlægget. Masser af ros for det !

Fangerstørrelse
Den sydvendte tagflade, hvor mine fangerne nu er placeret, er optimal m.h.t. solindfald og taghældning. Desværre har eksisterende tagvinduer lagt nogle begrænsninger på hvordan fangerne kunne indpasses i tagfladen, men det har selvfølgelig "kun" haft æstetisk betydning.
En overgang overvejede jeg Velux solfangere, fordi de kan indpasses sammen med de eksisterende ovenlysvinduer. Men for at opnå et fangerareal, der svarede til de ønskede 6 m2 ville omkostningerne være op omkring kr. 21.000,-. Det er næsten samme pris som hele anlægget har kostet mig.

Selvom udgangspunktet oprindelig var et anlæg alene til opvarmning af brugsvand, overvejede jeg at "overdimensionere" fangerarealet, for at udnytte yderperioderne bedre.
En enkelt fanger på 3 m2 var i princippet nok til at dække behovet i sommerperioden, hvor solindfaldet som bekendt er størst.
Ved at opsætte 2 fangere med et samlet areal på 6 m2 , kunne tilskuddet fra de lidt mere "solfattige" forårs- og efterårsmåneder udnyttes bedre. Til gengæld ville jeg have et større tilskud af solvarme i de varmeste sommermåneder end VVB alene kunne optage. Derfor måtte jeg finde en alternativ anvendelse af denne solvarme, hvis den ikke skulle "gå til spilde".

En sideløbende plan om at etablere et badeværelse i kælderen skabte en idé om at udnytte "overskudsvarmen" som gulvvarme. Dels kunne der derved opnås en god komfortvarme og dels kunne der fortrænges fugt fra kælderen i de måneder, hvor den relative luftfugtighed er størst.
Min første tanke var, at det krævede en varmeveksler, men efter et princip om at gøre anlægget så simpelt som muligt, valgte jeg i stedet at køre solvarmevæske direkte ned i gulvvarmekredsen over en trevejs motorventil der via styringen sender den solopvarmede væske til enten VVB eller gulvet i prioriteret rækkefølge.
Gulvvarmekredsen er udført med normale varmebestandige PEX-slanger nedstøbt i betongulvet, på samme måde som ved et konventionelt gulvvarmeanlæg med olieopvarmet radiatorvand.
For også at kunne opnå gulvvarme i vinterperioden, har jeg blot ilagt en selvstændig gulvvarme-slange ved siden af "solvarme-gulvkredsen" med olieopvarmet vand, der dermed kører helt uafhængigt af solvarmeanlægget.

Valg af styring
Denne kombiløsning, med en prioriteret udnyttelse af solvarme i enten VVB eller i gulvet, kræver en lidt mere avanceret styring end et simpelt anlæg til opvarmning af brugsvand alene.
Ved at sammenligne temperaturen ved henholdsvis solfangere, gulvvarme-retur og top- og bund-temperatur i VVB ledes varmen enten til VVB, eller når denne ikke længere kalder på varme - til gulvet.
I de perioder hvor temperaturen i solfangerne ikke er høj nok til at VVB kan få gavn af dette, ledes varmen i stedet via trevejsventilen til gulvet.
Er temperaturen i bunden af VVB f.eks. 50° og temperaturen i solfangeren kun 40°, vil VVB ikke kalde på varme, men væske med denne temperatur kan sagtens anvendes i gulvet.
Derved får jeg på en enkel måde et optimalt udbytte af mit anlæg.

Et velfungerende anlæg, der passer sig selv
Anlægget har nu været i drift i 9 måneder, og har både vist sin ydeevne under en sommer- og en vinterperiode.
I sommermånederne er der selvsagt rigeligt tilskud til VVB, da jeg har valgt det dobbelte fangerareal.
Uden at have målt el-forbruget på varmepatronen i VVB, er mit umiddelbare skøn at solvarmeanlægget har dækket mindst 80 % af den energi der skal til at varme vandet op i denne periode.
Det er kun ved efter flere gråvejrsdage i træk, at temperaturen i beholderen er faldet så meget, at el-patronen må træde til for at supplere.
Det varmeoverskud som beholderen ikke kan aftage de solrige dage, sørger styringen for at lede ud i gulvvarmekredsen og det har vist sig at fungerer fint. Betonpladen har tilstrækkeligt volumen til, at der ikke bliver for varmt på gulvoverfladen og selv om sommeren er en god komfort at have et lunt badeværelsesgulv i en kælder.
I efteråret har det store fangerareal som planlagt betydet at VVB har fået et større tilskud fra solvarme, end jeg havde fået med en enkelt fanger. Jeg har samme forventning til forårsmånederne og har dermed forlænget den samlede "sæson" for mit anlæg.

Udnyttelse af solvarme om vinteren!
I løbet af vinteren har der meget naturligt ikke været mange dage, hvor temperaturen i solfangerne har været højt nok til at give et varmetilskud til VVB.
Til gengæld har den intelligente styring betydet flere driftstimer på solvarmepumpen end jeg havde forventet.
Selv om vinteren giver solskinsdagene nemlig let en temperatur i fangerne på 30-40°, og det har tydeligt kunne mærkes i den del af kældergulvet, som kun har en solvarmekreds og ikke en olieopvarmet kreds indbygget. (Gulvet er opdelt i to zoner, hvor kun baderummet er suppleret med en olieopvarmet kreds som supplement).
Styringen har indbygget en simpel driftstimetæller, der registrerer hvor mange timer pumpen i solvarmeanlægget kører og summerer op løbende.
Jeg har således registreret henholdsvis 21 og 26 drifttimer for solvarmepumpen i januar og februar i år. Det har givet et varmetilskud til gulvvarmen, som jeg ellers ikke havde regnet med.

Forslag til små forbedringer
Når man selv bygger sit solvarmeanlæg bliver man let grebet af at følge med i ydelse m.v.
RESOL styringens driftstimetæller giver mulighed for at følge lidt med, men jeg kunne godt have ønsket mig nogle små forbedringer, der ville gøre det lettere at følge med.
F.eks. at styringen samtidig registrerede motorventilens drift, således at man kunne skelne mellem hvor meget af tiden beholderen fik tilført varme, og tilsvarende hvor mange timer varme blev ledt til gulvet. Det kunne let gøres ved at registrere motorventilens drift i de to positioner.
En anden stor forbedring ville være at forsyne VVB´s el-patron med en simpel energimåler, så man kunne følge med i, hvor meget energi det er nødvendig at supplerer med, og dermed et præcist billede af solvarmeanlæggets "virkningsgrad".

Økonomi og miljø
Ud fra en økonomisk betragtning er jeg overbevist om, at det har været en god investering at bygge mit solvarmeanlæg, alene af den grund at energien der tilføres jo er gratis og driftomkostningerne ved anlægget er meget små. Regner jeg på tilbagebetalingstiden, vil selv et pessimistisk bud betyde en tilbagebetalingstid på max. 8-9 år, og jeg har en klar forventning om en anlægslevetid på det dobbelte. Det er der talrige eksempler på.
Alligevel har det ikke været hovedargumentet for at kaste mig ud i projektet. Det har i mindst lige så høj grad været udfra en holdning til en bæredygtighed og en ansvarlighed overfor det miljø der omgiver os.
I en tid hvor vi alle er med til at øge energiforbruget af fossile brændstoffer, kan det være mit lille beskedne tilskud til en mere bæredygtig udvikling.
Det er en god fornemmelse !

Inddækning af LESOL-solangere

"Efter at ha' monteret solfangerne (næsten) efter fabrikantens anvisninger er det tid for inddækninger. Når jeg skriver næsten er det fordi at jeg...."

Læs resten af Jørn Ekbloms beretning (word-dokument) og se de tilhørende fotos herover - klik for større udgave (passer på A4, str. ca. 600 kB/stk). Billederne åbner i et nyt vindue.

@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@

Suncatcher på sommerhus

Vi har et lille sommerhus på Møn, som var udstyret med et simpelt 12V solcelleanlæg da vi købte det. Da miljø og vedvarende energi betyder meget for mig, har jeg siden ændret og udbygget el-anlægget, så der i dag ikke er nogen mærkbar forskel med hensyn til belysning, tv og andet i forhold til hvis der var installeret 220V. Hvis jeg skal bruge 220V til ladning af akkuboremaskiner mv. er der en lille inverter.

Jeg har længe været på udkik efter et solvarme-brugsvandsanlæg og kikkede rundt på flere hjemme-sider, især i Grækenland, lånte bøger og gik på et af Niels Lycks solvarme selvbyggerkurser. Det nemmeste og sikreste viste sig at være at købe et græskbygget Suncatcher anlæg af Varmt Vand fra Solen.

Anlægget er monteret direkte på taget af huset og isolerede pex-rør fører koldt vand til solfangeren og varmt vand ned til skoldningssikring, sikkerhedsventil og videre til vandhaner og bruser. På det laveste sted i rørføringen er der placeret 2 aftapningshaner, så anlægget kan tømmes fuldstændigt for vand om vinteren.

Jeg har ført en lille sensor fra et digitalt termometer ind i termostat-pinden i beholderen, så jeg fra stuen kan følge med i hvor varmt vandet er. Så spilder vi ikke vand på at prøve om vandet er varmt nok til bad eller en opvask.

Uden en lyd og uden tilførsel af elektrisk energi til pumper osv. har anlægget leveret varmt vand indtil jeg tømte beholderen i slutningen af oktober, og det selv om taghældningen er relativt lav. På en almindelig solskinsdag i maj, når temperaturen i varmtvandsbeholderen helt op på 80 grader, så vi er glade for anlægget og skoldningssikringen. Temperaturfaldet over natten er ca. 10-15 grader, afhængigt af vand- og udetemperatur.

Søren Tarp

Kombianlæg i Valby:
6 m2 selvbyg-solfangere, 180 liter vvb., lille sandlager
Forår 2003

En lille hilsen her i den solfattige vintertid. Sidste sommer var jo en gudsbenådet gave til solfangerfolket, så det var det helt rigtige år at installere anlægget. Anlægget kørte formidabelt og varmede både vand og gulve op hele sommeren, suppleret med lidt olie.

Det store spørgsmål da vi i sin tid var på kursus var jo hvor meget fangerne ville give. Ville anlægget blive overdimensioneret med kogning til følge, eller ville badevandet være halvkoldt.

Jeg er det sidste år blevet meget klogere på erfaring, og ved at de 6 kvadratmeter solfanger ikke helt dækker mit behov for både gulvvarme og brugsvand. (18 strips på 180 cm fordelt på tre fangere med 6 i hver.) Hele sommeren var der varmt vand på 60 til 70 grader og det ellers kolde badeværelsegulv i kælderen, var oftest dejligt varmt.

En simpel løsning
Jeg har indtil videre kørt med en meget simpel løsning. Jeg slukker for fyret hvis der er sol og varme nok, men lader cirkulationspumpen køre. Vandet i varmtvandsbeholderen varmer så gulvet op ved hjælp af varmespiralen, der normalt fungerer som beholderens opvarmningsspiral fra oliefyret. (Solvarmen tilføres med en kappe rundt om beholderen.).

I løbet af natten køles vandet i varmtvandsbeholderen så ned til 25 til 30 grader, alt efter om der også er brugt varmt vand til at bade. Det er mindre godt at der ikke er noget varmt vand om morgenen, specielt når man har små børn. Kældergulvet suger godt med varme til sig. Hvis pumpen ikke er tændt, og gulvet derfor ikke varmes op, er der rigeligt med varmt vand om morgenen, også hvis der er badet dagen før. Hvis jeg vil være sikker på, at der er varmt vand og et varmt gulv i badeværelset, sætter jeg oliefyret til 45 grader så der altid er varmt vand på minimum 45 grader. Radiatorerne er lukket helt ned om sommeren.

Legionella er jeg ikke bange for, fordi vandet i løbet af dagen bliver mindst 60 grader varmt, og det kommer til at blive endnu højere, når jeg får flere fangere koblet på. I øvrigt bliver beholderen alligevel tømt næsten hver dag. Når der under alle omstændigheder, skal være en varmekilde til supplering koblet på hele tiden, fordi kældergulvet er ubehageligt koldt på badeværelset hvis der ikke er varme, så er det unødvendigt med motorventiler og alt det sjov, som Batec bl.a. bruger i nogle af deres løsninger. Det hele går alligevel ind i en samlet opvarmningspulje. Keep it simple and stupid så virker det bedst.

Batecs løsning er god, hvis det varme vand skal sikres som første prioritet, og der kun er en el -patron som supplering. Opvarmningen skal så holdes adskilt fra varmtvandsbeholderen, og eventuelt kun være som et ekstra gode når solen skinner.

Med nogle flere solfangere vil mit system fungere optimalt. Men som vi også diskuterede på kurset, er det vanskeligt at vurdere, hvor meget ekstra fangerareal jeg skal bruge, når der også er gulve og andre forbrugsenheder tilsluttet ud over varmtvandsbeholderen. En forkert dimensionering vil medføre en risiko for kogning under en hedbølge.

Dimensionering af anlægget.
En hovedregel var som jeg husker det, at der skulle ca. 4 m2 solfangerareal til en varmtvandsbeholder på 280 liter. Problemet er jo som Leif bl.a. pointerede, at hvis anlægget er dimensioneret så det kan varme gulvene op, og der ikke kan afsættes mere varme i gulvene, så er den eneste redning mod kogning at tømme varmtvandsbeholderen. På anlægget er der monteret en varmeveksler på solfangerkredsen, der kan bruges til at lede vandet til en buffertank el lignende.

Sandlageret på 3 m3 sand under mit kælderbadeværelse, kunne være en mulighed for at lave en "sikkerhedsventil". Sandlageret vil typisk være under 4 - 8 grader som jorden under huset. Men sandlageret skulle jo helst være et "langtidslager", som anlægget skal dimensioneres til at opvarme, så det langsomt kan afgive varmen op igennem de 70 mm isolering til betongulvet. En anden og bedre mulighed ville være at koble en bufferbeholder på systemet, eller varme terrassegulvet udenfor op.

Spørgsmålet med dimensioneringen af den fremtidige vækst har jeg altså ikke fået helt styr på, men jeg skulle gerne ende med:
- 18 m2 solfanger til en
- 180 liter varmtvandsbeholder,
- 20 m2 betongulv,
- 14 m2 køkkengulv af træplader med fliser på, og et
- sandlager på 3 m3 sand. Og så altså en eller andet
- kogningssikring i form af en beholder eller lignende.

Det er sikkert muligt at beregne nogenlunde hvordan det skal dimensioneres, men der er mange usikre faktorer i det, så det nemmeste er nok at udbygge anlægget trinvist, og så se hvad der sker.

En faktor der yderligere forvirrer billedet er nemlig, at der på centralvarmeanlægget også er koblet en masseovn med indbygget vandtank og varmespiral. Så spørgsmålet om hvordan alle disse varmekilder og "varmeforbrugere" skal kobles sammen, har jeg puslet med længe nu.

En vigtig faktor har været at få afklaret, hvor meget ydelsen og forbruget er for de forskellige enheder, under forskellige temperaturforhold.

Ydeevne om vinteren.
Et spørgsmål der trængte sig på dengang på kurset i maj, var hvor meget anlægget ville tilføre om vinteren. Det er jeg også ved at få svaret på nu. I efteråret og januar var det så overskyet, at det ikke lykkedes at få et fornuftigt billede af hvad anlægget kunne yde. Men i februar, marts og april er det lykkedes at få nogle data på det.

Oliefyret opvarmer kun den øverste del af varmtvandsbeholderen på ca. 60 til 80 liter ud af de 180 liter. I starten af februar kunne anlægget opvarme de ca. 100 liter vand i bunden af 180 liters beholderen til 45 grader, og opnå en temperatur i fangeren på knap 50 grader.

I midten af februar kunne temperaturen i beholderen komme op på ca. 50 grader og i fangeren på 60 grader. Dette er vel at mærke med en udetemperatur på et par frostgrader og kun ca. 4 timers sol på fangerarealet! Se graf 1.

Midt i marts måned er der allerede begyndt at komme rigtigt knald på. På graf 2 ses at temperaturen i fangeren er over 70 grader og den varmer vandet op til over 60 grader. Når den kommer op over de 60 grader som oliefyret er stillet til flader kurven ud, fordi solfangeren herefter varmer hele beholderen på 180 l op, i stedet for kun den nederste del på ca. 100 liter.

Endvidere supplerer varmtvandsbeholderen gennem varmespiralen til opvarmningen af huset. På grafen herover kan man se, at fangerens temperatur flader ud ved ca. 70 grader, og en temperatur i beholderen på ca. 60 grader. Der er derfor længere intervaller imellem oliefyret starter i de tre til fire timer.

Med et større areal solfangere vil opvarmningen i dagtimerne sandsynligvis allerede i marts måned kunne ske med solfangeren gennem varmtvandsbeholderens varmespiral. Problemet er så at få afsat varmen om sommeren, når solen rigtigt bager ned.

Ydeeven ved vandforbrug.
Et andet spørgsmål var hvor meget varmtvandsforbruget trækker på beholderen?

I marts måned er de seks kvadratmeter solfangere på ca. 7 timers eksponering i solen, i stand til at levere vand til ca. tre bade. Der skal tages højde for at der er ca. 60 liter vand der er 60 grader forvarmet i toppen af beholderen af oliefyret.

På graf 3 ses at solfangeren varmer beholderen ca. 40 grader op til ca. 62 grader, mellem kl. 9 og kl. 12. Hvis der herefter bades én gang nedkøles temperaturen til ca. 35 grader. Hvis der så en time efter det første bad bades igen, når vandet er opvarmet til ca. 40 grader, tømmes beholderen helt for varmt vand og temperaturen bliver ca. 25 grader. I løbet af ca. halvanden time er vandet igen varmet op til knap 40 grader og man vil så kunne bade igen en tredje gang. I alt en varmetilførsel på 60 grader til de 100 liter i bunden af beholderen.

Udetemperaturen stiger som det ses i løbet af dagen fra 2 til 10 grader.

Som det fremgår er der rent faktisk meget at hente, allerede her i de tidlige forårsmåneder. Det vil sige at man kan forvente at anlægget, når solen skinner, kan supplere varmen allerede fra midten af februar til og med oktober. November december og januar er der ikke meget at hente, fordi dagene er meget korte og solen står meget lavt, hvis den ellers er der. I sommermånederne vil det alt efter vejret kunne køre mere eller mindre selvstændigt. En periode på ca. 9 måneder hvor der kan være udbytte af anlægget, er en del mere end jeg havde forventet, så det er meget positivt.

Jeg kan se at det om vinteren har stor betydning med soltimernes antal, altså dagens længde, og til en vis grad udgangspunktet for udetemperaturen. Om sommeren er der omtrent dobbelt så meget varme i solen som i marts måned hvor solen stadig står lavt. Det kan jeg se, fordi anlægget kan opvarme hele beholderen på 180 liter om sommeren, men kun de nederste 100 liter om vinteren. Det er svært at komme med præcise tal, fordi der hele tiden kører supplerende varme fra oliefyret. Med lidt "købmandsregning" kan man sjusse sig frem til følgende tal.

Dimensionering med købmandsregning.
Der er 6 m2 solfanger, 100 liter i bunden af beholderen om vinteren og ca. 200 liter i alt om sommeren, der opvarmes fra 20 grader. I marts måned opvarmes det med ca. 10 til 15 grader i timen, men tilvæksten falder drastisk når den overstiger oliefyrets driftstemperatur.

Om sommeren varmer anlægget hele varmtvandsbeholderen på ca. 200 liter op til 70 - 80 grader.

Hvis gulvet også er tilsluttet opvarmes varmtvandsbeholderen kun til ca. 60 grader i løbet af dagen. Kældergulvet på 10 m2 tager altså ca. 20 grader fra om dagen, og køler i løbet af natten vandet i beholderen ned til 25 til 30 grader.

Det vil sige at de 10 km2 betongulv i kælderen, over et døgn skal bruge den samme energi, som de 200 liter vand i varmtvandsbeholderen der varmes op med 50 til 60 grader. Altså energien fra 6 m2 fangerareal.

Problemet er bare at gulvet ikke må blive 60 til 80 grader varmt! Det må sandlageret under gulvet godt. Varmen skal altså til sandlageret eller i en buffertank, der så kan afgive varmen fordelt over et døgn.

Hvis de 6 m2 kan opvarme 200 liter vand til 70 - 80 grader, så må der til et anlæg med 18 m2 være behov for en bufferbeholder på ca. 500 liter. Der burde så kunne opvarmes 20 m2 betongulv. Hvis sandlageret er opvarmet vil gulvvarmen i de 10 m2 betongulv ovenpå lageret ikke aftage noget varme og sandlageret med gulv vil også fungere som et bufferlager.

En udbygget anlægsløsning
Nu er det med at holde tungen lige i munden. Et forslag til en "simpel" løsning på sammenkoblingen af solfangerkredsen kunne være således.

Når returvæsken fra varmtvandsbeholderens kappe overstiger 70 - 80 grader, åbner en termostat for en parallel kreds, hvor væsken også ledes til varmeveksleren. Herved undgås to motorventiler der lukker for solfangerkredsløbet til varmtvandsbeholderen, samtidig med at varmeveksler/varmekredsløbet åbnes. Men det kræver at der er sikret tilstrækkelig køling fra veksleren så varmtvandsbeholderen og hermed fangeren ikke risikerer at koge.

Solvarmevekslerens centralvarmekredsløb skal ledes til en separat gulvvarmekreds med en cirkulationspumpe og termostatventiler til de enkelte gulve, som dem Leif sælger. Når temperaturen i gulvvarmekredsen når over ca. 50 grader åbner en termostat for sandlageret og en 500 liters buffertank. Eventuelt kan de to sidste også prioriteres ved forskellige temperaturer.

For at kunne supplere med varme fra oliefyret i solfattige tider, skal fyret være koblet på med en anden separat kreds med cirkulationspumpe og to termostater. Den ene termostat åbner for varmespiralen i varmtvandsbeholderen hvis temperaturen i toppen af varmtvandsbeholderen kommer under 60 grader. Den anden termostat åbner hvis gulvvarmekredsen kommer under 40 - 45 grader. Fyret vil så starte når det kølige vand cirkulerer forbi fyrets termostat.

Buffertanken behøver blot at bestå af en åben og velisoleret tank, med to varmespiraler nedsænket ovenfra. En varmetilførsel fra solfangerens varmeveksler i bunden, og en aftager fra centralvarmen i toppen. En termostatventil åbner for en parallel centralvarmekreds, der leder centralvarmens returvand til oliefyret ind igennem topspiralen i buffertanken, når temperaturen her er varmere end returvandet til oliefyret. Hvis tanken laves med en aftapningshane i bunden kan vandmængden i buffertanken reguleres efter årstidernes behov, så temperaturen i tanken bliver passende høj til at det har en effekt.

En løsning med integreret masseovn
På kurset var der flere der havde masseovne ud over at de ville have solfangere. En kursist havde planer om at koble hele husets betongulve til en masseovn med varmerør i, men vidste ikke om det kunne lade sig gøre. Spørgsmålet var, hvor meget varme afgiver en kombination af solfangere og en masseovn, i forhold til hvad både brugsvand og gulvvarme kræver af varmetilførsel? Og ikke mindst hvordan kobles det hele sammen?

Den løsning jeg har fundet frem til, er igen baseret på at have et oliefyr som supplerende varmekilde tilsluttet hele tiden, og jeg har prøvet at gøre det så enkelt som muligt.

Om sommeren shuntes vandet udenom masseovnen. Der er monteret en rørforbindelse der forbinder til og afgang fra masseovnen. Den forbindelse kan åbnes med en ventil og samtidig lukkes for forbindelsen til masseovnen. Returen fra masseovnen må ikke lukkes med en ventil, for hvis der er nogen der ved en fejl fyrer op i ovnen, sprænges rørende af overtryk når vandtemperaturen når kogepunktet. Er returen altid åben vil overtrykket løbe til den åbne ekspansionsbeholder.

Om vinteren er masseovnens vandtank og varmespiral koblet på kredsen med oliefyret, således at returvandet fra radiatorer, gulve og varmtvandsbeholder først ledes igennem masseovnen. Her opvarmer ovnen vandet i centralvarmekredsen.

Inde i masseovnen ledes det afkølede returvand fra oliefyrskredsen, først til en vandtank på 20 liter ovenpå røgkammeret, hvor det forvarmes. Herefter føres det videre gennem en kobberspiral, ned langs bagsiden af brændkammeret i masseovnen, og tilbage til oliefyret.

Oliefyret vil automatisk stoppe, hvis vandtemperaturen fra masseovnen er over 60 grader, som fyret kan indstilles til, ellers forvarmes vandet i masseovnen, hvilket medfører at intervallerne imellem opstart af oliefyret forlænges. Man kunne forledes til at tro, at den tid fyret er tændt også forkortes, men det er ikke tilfældet, fordi fyret altid først starter på et bestemt temperaturniveau, og stopper igen når vandet er opvarmet ca. 10 grader. Vandet forvarmes i masseovnen ca. 4 til 5 grader, uanset hvilken temperatur vandet sendes ind i ovnen med.

Radiatorerne i centralvarmen er koblet til oliefyrskredsen, og der er kun cirkulation i kredsen når termostaterne på radiatorerne åbner.

Masseovnens ydeevne.
Masseovnen opvarmer foruden vandet hele stueetagen, der er ombygget med brede døråbninger imellem rummene, og dækker derved halvdelen af boligens varmebehov med strålevarme og luftkonvektion i ovnen. Den er kun tændt tre til fire timer hver dag, med mindre det er meget koldt. Det er hyggeligt med ilden om aftenen og den giver en rigtig god varmekomfort, fordi den virker ligesom solen, der varmer alt det op den "kan stråle på". Og man føler sig frem for alt ikke som en fyrbøder døgnet rundt.

Indtil for nyligt har masseovnen kun været udstyret med vandtanken ovenpå det øverste røgkammer. Det nedsatte olieforbruget på centralvarmen med ca. 15 %, ud over den direkte effekt der blev afgivet i rummene i stueetagen. Det var jeg ikke tilfreds med, fordi anlægget skulle kunne opvarme gulvene. Jeg var faktisk af den opfattelse at ovnene tilsyneladende ikke er gode til at varme vand med. Det kom slet ikke i nærheden af hvad en metalkedel kan levere.

Efter en ombygning med en rørføring lige bag brændkammeret ud over tanken i toppen af ovnen, er den blevet meget bedre til at varme vandet. Det viser sig nu at kombinationen af masseovnen og solfangeren er helt ideel. Specielt i foråret og efteråret. Her i april nedsætter mit underdimensionerede solfangeranlæg oliefyrets brændetid med 65 % i dagtimerne og masseovnen nedsætter brændetiden med nogenlunde det samme om aftenen og natten. Om vinteren når det er koldt tændes op i masseovnen både morgen og aften. Optændingen om morgenen kan med en rigtigt dimensioneret solfanger antageligt undværes allerede i marts. Efter alt at dømme burde et fuldt udbygget kombineret anlæg, kunne nedsætte olieforbruget til 500 liter om året. Forbruget vil så primært være i november, december og januar, samt solfattige perioder om sommeren.

Det kombinerede anlæg med solfanger og masseovn.
På graf 4 og graf 5 ses hvordan både masseovnen og solfangeren forlænger intervallerne imellem oliefyrets opstart. Den orange kurve er returvandet fra centralvarmen, og den lilla graf er vandet efter det har været igennem masseovnen. Masseovnen forvarmer vandet med 4 til 5 grader, når der er tændt for den, og temperaturen falder over knap et døgn. Mellem kl. 13 til kl. 15 er temperaturen den samme på vandet der løber til og fra ovnen. Den gule kurve er fyrets temperatur, og intervallerne bliver længere når masseovnen er tændt.

Den røde kurve er temperaturen inde i toppen af ovnen. Den er på ca. 80 - 85 grader, men kan antageligt godt komme højere op ved kraftigere fyring i kolde perioder. Den hvide kurve er temperaturen udvendig på ovnen, som opnår en temperatur på ca. 50 grader. Der er kun risiko for at brænde sig på ovnen de tre timer den er tændt, en god ting hvis man har små børn. Man kan eventuelt undgå at fyre i ovnen, undtaget når børnene ikke er hjemme, eller er lagt i seng.

Den blå kurve er udendørstemperaturen, der midt i april svinger imellem 2 og 12 graders varme. Den grønne kurve viser temperaturen indendørs i stueetagen, hvor masseovnen er den eneste varmekilde. Den ligger meget stabilt og svinger med kun 0.7 grader over et døgn. Koldest om morgenen med 22 ,5 grader, og varmest om aftenen med 23.2 grader, når der har været tændt op i ovnen et par timer indtil kl 2100. Hvad temperaturen er inde i midten af ovnen, har jeg ikke udstyr til at måle. Knækket på kurven er imellem kl 3 og 8 om morgenen, og grafen er over et helt døgn.

Om morgenen er temperaturen inde i toppen af ovnen faldet til ca. 60 grader. Den forvarmer derfor stadig vandet til midt på dagen, hvor den så er faldet til ca. 50 grader. Solfangeren overtager opvarmningen i løbet af formiddagen, som det ses på grafen herunder. (Begge målinger er fra midt i april).

Den røde kurve er temperaturen i fangeren, og den lilla er returen fra varmtvandsbeholderen. Som det ses flader kurverne ud når temperaturen overstiger oliefyrets temperatur, og samtidig forlænges intervallerne imellem den gule kurves svingninger - dvs. oliefyrets opstart. Den grønne og blå kurve er hhv. udvendig temperatur i solen og i skyggen.

Fyret er på grund af solfangerens varmetilførsel ikke i drift i tre timer mellem kl.13 og kl.16. Med rigtig dimensionering skulle fyret kunne stoppes hele dagen allerede i de tidlige forårsmåneder. Problemet er som sagt at få nok køling om sommeren.

Sent om eftermiddagen forvarmer det varme vand i varmtvandsbeholderen centralvarmekredsen, indtil masseovnen igen er tændt op om aftenen og efterhånden overtager opvarmningen.

Masseovnens kapacitet.
Spørgsmålet om masseovnen alene kan opvarme et gulv til et helt hus må være, at det kan den næppe, medmindre det er en kæmpeovn. Der skal en kedel eller noget lignende til, eventuelt en tokammerkedel med brændefyring. Gulvets masse tjener så som brændefyrets "masse", og vil grundet inertien medføre at brændefyret kan tændes op færre gange i døgnet. Jeg kunne forestille mig et en løsning med et velisoleret sandlager under gulvene, der øgede massen hvor varmen kunne akkumuleres, ville være ideel.

Man skal tænke på at idéen med masseovnen jo er, at den skal afgive varmen over en periode på ca. et døgn eller mere. Trækker anlægget for meget varme ud af masseovnen, har man blot flyttet fyrrummet op i stuen. Men som ovnen indgår i denne løsning giver den et fornuftigt bidrag til at varme vandet, uden de store omkostninger til etablering af tilslutningen til centralvarmeanlægget.

I den næste tid skal jeg videre med projektet, hvor det så kommer til at handle om tilslutning af et luftvarmeanlæg. For at opvarme de andre etager i huset er der trukket ventilationsrør rundt i rummene, og det er tanken at masseovnens indbyggede luftkonvektion, skal bruges til at forsyne varmevekeksleren med opvarmet udblæsningsluft om natten. Solfangeren skal om dagen forsyne luftanlægget med varme, fra en varmeflade med varmt vand til opvarmning af indblæsningsluften.

Økonomi.
Masseovnen uden den nye varmespiral og den underdimensionerede solfanger på 6 m2 har hidtil nedsat olieforbruget med 75 % over hele året. Forbruget har været ca. 1000 liter olie pr. år til 200 km2 bolig der ikke er specielt velisoleret. I en solrig uge i april hvor masseoven er tændt op om aftenen, er forbruget kun 25 liter olie pr. uge. Brændet er gratis og består af loft og gulvbjælker fra nedrivning. Det er fyrretræ og masseovnen elsker det tørre træ, der brænder med en voldsom temperatur i en vældig fart.

Som selvbygger på både masseovn og solfangeranlæg betyder det, at investeringen allerede er hentet hjem i løbet af de to første år. Endvidere er komforten i boligen optimal. Et færdigt installeret anlæg vil nok have en "investeringshorisont" på 4 til 5 år. Men man skal huske på at varmeudgifterne ikke er fradragsberettigede, det er derimod en del af renteudgifterne fra et lån til investeringen i anlægget. Varmeudgiften nedbringes fra første dag investeringen er gjort, og for hver varmekrone skal der skattemæssigt, være en indkomst der er over dobbelt så stor. Så med et billigt realkreditlån vil der meget vel kunne blive mere luft i budgettet i en kold tid.

Ja det var ordene om erfaringerne jeg håber det kan være til gavn for nogen. Du hører fra mig når jeg er kommet videre med udbygningen her til sommer, og ved om det hele virker som forventet.

PS. Jeg er begyndt at sælge og installere masseovnene, og interesserede er velkommen til at kontakte mig.

Med venlig hilsen

Eigil Temte

Temte Struve
Development Firm
tlf. 2636 4024