|
Andre artikler
og kilder på nettet
Herunder finder du links til interessante, alment oplysende artikler
mv. Send mig en mail hvis du har forslag til listen eller der er
links, der ikke længere fungerer! Nye links lægges ind
øverst.
Brok/undskyldning:
Mange institutioner og firmaer ser det tilsyneladende som en helt
uomgængelig ting at forandre struktur på deres web hvert
andet år. Derfor forældes mine links hurtigt, hvilket
jeg beklager. Jeg forsøger imidlertid at holde dem opdateret!
Solvarme
og buffer
Bjarne Svejstrup har bygget et anlæg med 6 m² Batec-solfanger
og 500 liter HUCH-buffer: http://www.oplipo.dk/solvarme.htm
Tilføjet marts 2008
Solvarme
og masseovn
Læs om Klas Schmidts erfaringer med solvarme og hjemmebygget
masseovn: http://sites.google.com/site/bygselvmasseovn/
Tilføjet februar 2008, rettet nov. 09
Sammenligning
mellem rør- og plane solfangere
Solvärmda
kombisystem. En jämförelse mellan vakuumrör och plan
solfångare genom mätning och simulering (Pdf-fil
, godt 1 MB)
Rapport 2002-20, Sveriges Provnings- och Forskningsinstitut.
Vakuumröhren
und Flachkollektoren im Vergleich, 2005 (på tysk)
Fachhochschule Ingolstadt, Kompetenzzentrum Solarenergie
Hovedkonklusion: Forskel i opvarmningssæsonen mindre end forventet
Solfanger-
og solvarmesystemafprøvningsinstitutioner
På disse hjemmesider kan man sammenligne ydelse mv. for forskellige
solfangere. Jeg har angivet nogle produkter i parentes, hvor de
optræder.
Arsenal Research
- det østrigske forsknings- og afprøvningscentrum:
(NAU, FK-Solar, Weishaupt, GREENoneTEC, Sonnenkraft...)
- men mit link virker desværre ikke mere, se evt. http://www.arsenal.ac.at/downloads/pb/Solar%20Labor_engl.pdf
ITW ved universitet
i Stuttgart - (en af de) tyske pendant(er):
http://www.itw.uni-stuttgart.de/ITWHomepage/TZS/Berichte.html
(Wagner, Solvis, AR-CON m.fl.)
Institut für
Solartechnik SPF - den schweiziske pendant:
http://www.solarenergy.ch/spf.php?lang=de&fam=1&tab=1
(Buderus, FOCUS, Hoval, NAU, Schüco, Thermomax, VELUX,
Viessmann...)
Sveriges Provnings-
och Forskningsinstitut - den svenske pendant:
http://www.sp.se/energy/sv/teknikomraden/Solenergi/solenergi.htm
(dette er forsiden, med link til fortegnelsen over "P-mærkede
solfangere") (Batec, LESOL, ...)
Som rosinen
i pølseenden det danske SolEnergiCentret, som på grund
af bevillingernes bortfald ikke har lavet en ny liste over godkendte
solfangere mv. siden 2001. Den er her: http://www.solenergi.dk/download/solvarmeoversigten.pdf
Hvad yder
et solvarmeanlæg?
Denne artikel argumenterer for (hvilket jeg selvfølgelig
er helt enig i, og så meget desto mere når man er selvbygger)
at solvarme til brugsvandsopvarmning kan betale sig: Hvad
koster et solvarmeanlæg... (Word-dokument 29 kB).
Beregn
ydelsen på dit anlæg
Der findes flere muligheder for gratis online-beregning af et solvarmeanlægs
ydelse (målt i kWh/år) og dækningsgrad (hvor mange
procent af behovet, det dækker) ud fra beholder- og solfangerstørrelse
mv. Prøv selv:
Dr.
Valentin
Enkelt, engelsk-sproget online-beregningsprogram.
Firmaet Dr. Valentin Energiesoftware laver det kendte solvarme-beregningsprogram
T*sol. Funktion: Start med at vælge om du vil beregne et brugsvands-
eller et kombineret brugsvands- og rumvarmeanlæg. Udfyld herefter
antal m2 solfanger, størrelse varmtvandsbeholder osv. Desværre
kan der ikke vælges placering i Danmark, men vælger
du Berlin bliver resultatet ihvertfald ikke for optimistisk - de
har mindre sol end os. Afslut med at trykke på "lommeregneren"
nederst i billedet. Nu vises data for total indstråling, netto-energiproduktion,
dækningsgrad mv.
SPF
- det schweiziske solvarmeforsknings- og testcenter
Online-beregningsprogram med lidt flere muligheder, bl.a. at vælge
danske byer som opstillingssted. Til gengæld kan systemet
kun simulere brugsvandssystemer. Benyttelse af online-udgaven kræver
at du installerer Flash eller Java eller sådan noget, men
det går som regel helt af sig selv, hvis din forbindelse altså
er hurtig nok. Sproget er engelsk, men en del af de tyske fagbegreber
har de åbenbart ikke kunnet oversætte, så de går
igen i den engelske udgave. Funktion: Angiv din geografiske placering
(nærmest af de 5 danske byer, der kan vælges) og klik
på fanebladet "system". Her kan du se hvilke parametre
der kan ændres og ændre dem som ønsket ved klik
på "blyanterne" eller udfylde ruderne med tal for
solfangerhældning osv. Når du har defineret anlægget
klikker du på "Start simulation" og så beregnes
systemet. Resultatet vises som et skema med systemets dækningsgrad,
måned for måned, og en "Energy balance" med
systemydelse mv.
Som rosinen
i pølseenden er der også et program fra
SolEnergiCentret
(excel-regneark 66 kB) i Danmark - som må kaldes vores pendant
til SPF, selv om deres aktiviter er meget begrænsede. Det
skyldes at den nuværende regering har valgt at udsulte centret
økonomisk, så vi andre kan spare noget skat og få
råd til nogle flere flyveture og større biler.
Programmet fungerer lidt anderledes end de to andre, dels ved kun
at dreje sig om brugsvandsanlæg (ingen rumvarme), dels ved
selv at foreslå en anlægsstørrelse, når
du udfylder med antal personer etc. Programmet angiver endda den
forventede anlægspris.
Funktion: Ved klik på linket herover henter du en lille excel-fil
hvor regneprogrammet ligger. Klik på angivelserne, f.eks.
"ældre oliekedel" så der fremkommer en pil
som, når den trykkes ind giver mulighed for at vælge
mellem forskellige alternativer. I højre spalte ser du hele
tiden de udregnede data for det valgte anlæg. Dermed kan det
let ses hvad opvarmningsform osv. betyder for ydelse, dækningsgrad
mv. Beregningerne foregår altså, i modsætning
til i de ovenstående eksempler, på din egen computer,
hvilket går noget hurtigere, specielt hvis din forbindelse
ikke hører til de hurtigste.
- Man kan i øvrigt undre sig over hvor forskellige resultater
sådanne programmer kan komme frem til, men det handler selvfølgelig
bl.a. om hvilke detail-forudsætninger, der er lagt ind i programmet.
Solvarmeanlæg
med ~100% dækningsgrad
Med de formentlig svindende olieressourcer stiger interessen for
solvarmeanlæg med meget stor dækningsgrad forhåbentlig
snart igen. Forbillederne findes: Solvarmepionér Alfred Jakobsen
byggede sig et hus i Vivild på Djursland i '79 - 150 m²
solfanger af ganske primitiv "radiator"model, malet med
Solignum, "kælderen" fuld af vand som varmelager
(300 m3)... og næsten 100% solvarmedækning. Med moderne
fangere og mere isolering kan dette sikkert gøres meget bedre/mindre
nu om dage?
Tilføjet
februar 2009: Ja, det kan det, og nu skyder der Solhuse op flere
steder i Mellemeuropa. Det er ofte firmaet Jenni, www.jenni.ch
der er involveret med deres "Swiss Solar Tanks". De har
selv lavet et treetagershus
med 8 boliger, 276 m² solfanger og 205 m3 lagertank, indviet
sept. 2007, og det er også dem, der leverer tanken til et
andet projekt, et solvarme-"typehus", kaldet Energetikhaus100.
Sidstnævnte lover en solvarme-dækningsgrad på
95%, med en buffer på 29 m3 og en solfanger på 69 m²
(bruttoareal, tror jeg det er). Det første hus blev taget
i brug i efteråret 2006 og ser ud til at holde, hvad det lover.
I USA findes
der også lignende projekter, lavet ud fra amerikanske forhold,
dvs. en væsentligt lavere energipris end vores. Dette må
nødvendigvis føre til at interessen samler sig om
ekstremt økonomiske systemer. Harry Thomason har udviklet
et system, hvor vand risler ned over et glasdækket bliktag.
Det varme vand samles i en slags sten-/vandlager. Et udført
eksempel, fra 1984, tæt ved den canadiske grænse angives
til at have en dækningsgrad på omkring 66 %.:
http://www.ece.vill.edu/~nick/Solar_Heat.pdf
(pdf-fil, ca. 100 kB)
SOLKIT
Herunder har jeg samlet hvad jeg har kunnet finde om det nyskabende
og meget effektive brugsvandsanlæg SOLKIT, der blev udviklet
på den tekniske højskole i Rapperswil i Schweiz omkring
midten af halvfemserne, sat i produktion af firmaet Bürgenmeier-Krismer
i Liestal og, efter dettes konkurs overtaget af firmaet Hoval. Alle
links er på tysk, hvor intet andet er nævnt.
Brochure
(Internetlink; pdf-fil ca. 300 kB)
Test
fra Rapperswil (pdf ca 200 kB)
Lidt
historie om Solkit (Internetlink)
Sammenlignende
test mod et større high-flowanlæg (Internetlink,
pdf-fil)
Mere salt
Engelsk hjemmeside med mange informationer om latentvarmelagre,
links til producenter mm: http://www.geocities.com/CapitolHill/3589/latent.html
Et svensk firma
producerer et saltbaseret sol-anlæg til både køling
og opvarmning - spændende! Se http://www.climatewell.com/
Varmelagring
i salt
Skal man lagre store mængder varme, så man kan gemme
sin varmeenergi fra sommer til vinter, så bliver varmelagret
meget stort, hvis man bruger vand som lagringsmedium. Desuden skal
et sådant lager isoleres utroligt godt, hvis man ikke skal
miste det meste af varmen før man egentlig skal bruge den.
Er der noget alternativ? Så vidt jeg ved ikke noget kommercielt
tilgængeligt, men som hardcore-solvarmeinteresserede vil vide
hedder en fremtidig mulighed måske varmelagring i salt. Fordelene
er, at et sådant lagers effektivitet teoretisk ville kunne
være 4-5 gange større, og at varmetab (ihvertfald ved
en bestemt udformning) vil være ikke-forekommende. Læs
mere: Varmelagring
i salt (word-dokument, knap 200 kB)
Uddrag fra bogen "Solenergi" af Lars Andrén
Reproduktion (dårlig, indtil videre!) med venlig tilladelse
af Lars Andrén, på hvis hjemmeside, www.drivkraft.nu
den komplette bog - samt andre interessante bøger - kan købes.
To danske
artikler
1. Solvarme til rumopvarmning - dimensionering og økonomi
2. Danske
solvarmeanlæg til rumopvarmning - er det den rigtige type
anlæg?
To artikler af Klaus Ellehauge, som kan hentes på hans
hjemmeside:
http://www.elle-kilde.dk/download.html
Vejledning
vedr. nedenstående rapporter fra BYG-DTU: Da DTUs link-adresser
ofte skifter, kan jeg ikke garantere hvor længe mine links
fungerer. Ved dårlige links: Prøv enten publikationslisten
eller at gå ind ad fordøren: http://www.byg.dtu.dk/
og søge på rapportnavn eller emne.
Udformning
og styring af energirigtige gulvvarmeanlæg
Jesper Kragh
m.fl., BYG·DTU R-063, 2003.
Besparelse ved fremløbstemperaturregulering i gulvvarmeanlæg;
let gulvvarme mere energibesparende end tung gulvvarme.
Bygningsintegreret
varmelagring af solvarme i terrændæk (0,8 MB)
Af Peter Weitzmann, Ole Holck, Svend Svendsen. 2001.
Varmelagring
i mindre bygninger
BYG-DTU, Karsten Duer et al.
Drømmer du om at bygge et solvarmeanlæg, der kan dække
en større del af dit varmebehov, så indeholder denne
rapport mange af værktøjerne: Beregninger på
forskellige typer af lagre med forskellige isoleringstykkelser,
forskelligt solfangerareal mmm.
Solvarmeanlæg
med varmtvandsbeholder med Solvis indløbsrør
(0,9 MB)
BYG-DTU,
Simon Furbo og Niels Kristian Vejen
Et solvarmeanlægs
ydelse bestemmes i høj grad af varmtvandsbeholderens temperaturlagdeling.
En god lagdeling betyder at solfangeren "køles"
optimalt af det kolde vand i bunden, mens der "altid"
er varmt brugsvand i toppen. Det tyske firma Solvis har et genialt
bud herpå i form af et indløbsrør med udgange
i flere niveauer - vandet søger selv ud i det rigtige niveau.
Systemet er beskrevet i ovennævnte rapport.
Kombinerede
solvarme- og biobrændselsanlæg. Analyser og forslag
til design
Klaus Ellehauge, Arne Sæbye
SolEnergiCentret, Teknologisk Institut, Energi, december 2000,
78 s.
Bygningsintegreret
sandlager - Vejledning for designer og selvbygger
Alfred Heller - Lars Thomsen Nielsen - DTU, 1996, Rapport
R-007
Institut for
bygninger og energi, som nu hedder BYG-DTU står bag en lang
række interessante rapporter mv. om solvarme på et lidt
højere teoretisk plan, dog af og til også helt nede
på jorden. Mange kan gratis hentes som pdf-filer - se vejledning
vedr. indgang til BYG-DTU herover.
Se
hvordan et solvarmeanlæg virker og hvilke komponenter det
består af. Fin side fra VVS-uddannelsen. Peg på
hver komponent og få en forklaring. Tryk på styringen
og se anlægget køre...! Kræver det gratis program
flash.
Erfaringer
fra målinger på kombinerede solvarme- og biobrændselsanlæg
Line Louise Overgaard, Klaus Ellehauge, Arne Sæbye
Teknologisk Institut, Energidivisionen, maj 2000, 73 s.
Solvarmeanlæg
i Danmark
-statistik på Energi- og Miljødatas hjemmeside,
siden opdateres ikke mere, sidste data fra 2000.)
Solstrålingsdata
i Danmark
SMHI, Sveriges meteorologiske Institut har et omfattende arkiv
af solstrålingsdata. Prøv f.eks., v.hj.a. linket herover
at gå ind under "Monthly Charts - Sunshine duration og
klik på et månedsbillede. Her ser du så antallet
af solskinstimer for en god bid af Nordeuropa for den pågældende
måned.
Links gennemgået
og rettet marts 08/NL
|